Hadsund og omegn
Thiele Hadsund støtter lokale fodbold-drenge
.Af Klaus Hansen “Køb briller med styrke hos Thiele Hadsund hele Maj måned og støt HB/ASV U14 drenge med 50,- pr solgt brille”. Sådan lyder det fra Thiele Hadsund og HB. Majken Fly og resten af holdet hos Thiele Hadsund står klar til at give kunderne den helt rigtige løsning med deres store ekspertise, hvilket […]
.
Af Klaus Hansen
“Køb briller med styrke hos Thiele Hadsund hele Maj måned og støt HB/ASV U14 drenge med 50,- pr solgt brille”. Sådan lyder det fra Thiele Hadsund og HB.
Majken Fly og resten af holdet hos Thiele Hadsund står klar til at give kunderne den helt rigtige løsning med deres store ekspertise, hvilket mange forhåbentligt vil benytte sig af.
– Jeg tænker det er en fin måde at støtte lokale foreninger som fx Hadsund Boldklub på, og jeg er da også sikker på at fodbold-drengene og deres forældre er glade for bidraget til den kommende udenlands-tur. En fed oplevelse som drengene vil huske resten af livet, slutter Majken Fly.
HB/ASV U14 drenge er naturligvis også glade for aftalen. Forleden var Lotte Larsen, som er en af de frivillige koordinatorer for drengenes kommende tur, forbi Thiele Hadsund for at indgå aftalen med Thiele Hadsund.
– Holdet har arbejdet ihærdigt med omdeling af forskellinge reklamer og magasiner i Hadsund, Als og Øster Hurup, salg af skrabelodder og med denne aftale med Thiele Hadsund er der tjent godt til den kommende tur, lyder det begejstret fra Lotte Larsen.