Af Klaus Hansen
Fredag den 30. oktober havde Hera på Plastvænget 20 i Hadsund hejst flaget og kaldt til en lille uformel og covid-19 venlig stund.
Direktør Hans Skov og afdelingsleder Niels Peter Ladefoged kunne ønske tillykke til Thoke, som endnu én af de mange unge, der gennemgår uddannelsen hos dem i virksomheden.
Thoke har afsluttet uddannelsen som elektriker med et flot resultat og fortsætter i virksomheden.
Om virksomheden
HERA Proces & Instrumentservice A/S blev etableret af Ib Johannesen i efteråret 1984, som inden etableringen havde flere års el- og instrument erfaring inden for procesindustrien. Virksomheden har siden da været gennem et generationsskifte og i dag ejes virksomheden af grundlæggerens datter Randi Johannesen Skov og hendes mand Hans Skov.
Hera har gennem årene har udviklet sig til at være specialiseret inden for kraftværksindustrien. HERA er især etableret på de svenske A-kraftværker. Herudover udføres arbejde for øvrige industrivirksomheder og private.
Arbejdsområdet omfatter primært tekniske serviceydelser inden for el, elektronik og instrumentering hos erhvervs- såvel som private kunder.
Læs også: