Thomas Evers Poulsen har overrakt stor Check til Julemærkefonden

1. oktober 2018

.Af Klaus Hansen Overrækkelsen af donationen 2018 fra Tour de Taxa til Julemærkefonden foregik d. 29. september på Julemærkehjemmet Liljeborg i Roskilde, som er det nyeste af de 5 julemærkehjem. Det blev indviet officielt d. 12. januar i år. Ceremonien foregik under en let frokost hvor nogle af deltagerene fra de 5 Tour de Taxa…

.
Af Klaus Hansen

Overrækkelsen af donationen 2018 fra Tour de Taxa til Julemærkefonden foregik d. 29. september på Julemærkehjemmet Liljeborg i Roskilde, som er det nyeste af de 5 julemærkehjem. Det blev indviet officielt d. 12. januar i år.

Ceremonien foregik under en let frokost hvor nogle af deltagerene fra de 5 Tour de Taxa hold deltog. Inden frokosten cyklede ca. 35 ryttere fra holdene en fælles tour på et par timer ved Roskilde fjord.
Thomas Evers holdt en kort tale i vanlig veloplagt stil inden han på Tour de Taxas vegne overrakte checken til Hanne Nielsen, Souschef og Fundraising chef for Julemærkefonden.

Thomas understregede det glædelige i, at det ved fælles indsats var lykkedes at overgå sidste års donation.

Tour de Taxa består af 6 motionscykelhold hvoraf de 5 hvert år cykler fra forskellige byer i Danmark til Paris (ca. 1.300 km) til støtte for Julemærkehjemmene. Tour de Taxa overrækker årligt når sæsonen er slut en check til Julemærkefonden. Pengene stammer fra flere kilder. Rytterne har samlet penge ind i løbet af sæsonen og har haft forskelige aktiviteter hvor overskuddet er indgået. Der er indgået sponsoraftaler om reklame og PR mod kontante beløb eller naturalier. Desuden indgår alle 6 holds driftsoverskud fra årets toure.


Børnene på Julemærkehjemmet i Hobro glæder sig over donationen

Thomas Evers deltog i 2015 som rytter på Team Sydsjælland og Øerne og har hvert år derefter været med som en af de to mad trunter på serviceteamet.

Thomas har i år også bidraget til checken i form af et samarbejde med firmaet CROWDMADE som har solgt smykker designet af Julemærkebørn hvor kr. 50 pr. solgt smykke indgår i Tour de Taxa donationen. Thomas Evers er desuden ambassadør for Julemærkefonden.

Baggrund:
Tour de Taxa startede i 2010 med et hold
En gruppe med tilknytning til Aarhus Taxa fik ideen til at samle et hold som skulle cykle til Paris på 8 dage. De mente at den gode mængde motion på min. 2.500 km der kræves som træning forud for selve touren som er på ca. 1.300km, kunne være gavnligt for dem. Det var oplagt at benytte dette projekt til at rejse penge til velgørenhed. Der var ikke svært at opnå enighed om at Julemærkehjemmene var det rigtige formål, mange af børnene, som kommer på ophold her, har problemer med overvægt, hvilket mange Taxafolk kan associere sig med. Tour de Taxa blev født.

Tour de Taxa far løbende udvidet med flere hold og har således et hold i hver af de 5 regioner i Danmark.

Et hold består af ca. 24 til 40 ryttere og et service team på 6 til 8 personer.

Danmark til Paris Holdene:
Team Østjylland
Team Hovedstadsområdet
Team Sydsjælland og Øerne
Team Himmerland
Team Syd-Sønderjylland & Fyn

Donationer:
Tour de Taxa har hvert år siden 2010, overrakt en check på årets overskud til Julemærkefonden. Overskuddet kommer fra en kombination af at holdenes overskud på driften (alle rytterne betaler selv for touren), div. arrangementer op til touren, rytteres personlige indsamlinger via Better now og naturligvis fra sponsorater fra vores mange sponsorer, som vælger at støtte den gode sag og samtidig opnår god eksponering. Alle sponsorindbetalinger tilfalder 100 % donationen til Julemærkefonden.

Børn på venteliste til et ophold på Julemærkehjem
Hvert år får ca. 750 børn i alderen 7-14 år hjælp til en frisk start på et af de fem Julemærkehjem. Børnene slås med mobning, ensomhed, lavt selvværd og for manges vedkommende overvægt. Det er børn, som har hårdt brug for hjælp til at vende en negativ udvikling til en positiv.

Lige nu står flere hundrede børn på venteliste, og ventetiden er op til 10-12 måneder meget lang tid for et barn, som har ondt i livet.

Julemærkehjemmene drives stort set udelukkende for indsamlede midler. Det betyder at bidrag fra privatpersoner og virksomheder er helt afgørende for Julemærkehjemmenes fortsatte hjælpearbejde.

Hobro og omegn

Se flere artikler