Politik
Tidligere byrådsmedlem fra Mariagerfjord stiller op til Folketinget: Emma Houe Mølgaard er DF’s kandidat i Nordjylland
Den tidligere Mariagerfjord-politiker vil sætte familieliv, mindre stress og mere frihed i arbejdstiden øverst på dagsordenen
Emma Houe Mølgaard, der har været byrådsmedlem i Mariagerfjord Kommune indtil sidste års valg, er nu som kandidat for Dansk Folkeparti til det kommende folketingsvalg.
Hun opstiller i Nordjyllands Storkreds, hvor borgere i de 11 nordjyske kommuner i Region Nordjylland – med omkring 590.000 indbyggere – skal sætte deres kryds.
Vil have en mere menneskelig retning i dansk politik
I sin udmelding forklarer Emma Houe Mølgaard, hvorfor hun har valgt at stille op.
“Jeg har valgt at stille op til Folketinget, fordi jeg ønsker en mere menneskelig retning i dansk politik,” skriver hun.
Hun peger på, at mange familier i dag oplever stress og et arbejdsliv, der presser mere, end det gavner.
Læs også:
Har selv oplevet stress
Kandidaten fortæller samtidig, at hun selv har haft stress – og at det har sat spor.
“Jeg har selv oplevet stress – og jeg har mærket, hvad det gør ved én. Ikke kun som individ, men som familie. Når overskuddet forsvinder, påvirker det dem, man holder allermest af,” skriver hun.
Mere acceptabelt at arbejde færre timer
Et af de centrale temaer i hendes politiske budskab er ønsket om større frihed til at vælge arbejdstid – uden at blive mødt med mistænksomhed.
“Jeg vil kæmpe for, at det bliver mere samfundsacceptabelt at arbejde færre timer – frivilligt – uden at blive mødt af skepsis,” skriver hun.
Hun fremhæver blandt andet:
✔ Mere frihed
✔ Mere balance
✔ Mere respekt for familielivet
Vil tage udgangspunkt i hverdagen
Ifølge Emma Houe Mølgaard skal politik i højere grad tage udgangspunkt i borgernes hverdag.
“Jeg tror på, at politik skal tage udgangspunkt i almindelige menneskers hverdag – ikke i systemets logik,” skriver hun.
Valgkamp kræver synlighed – og penge
I opslaget skriver kandidaten også åbent om, at det kræver ressourcer at blive hørt i en valgkamp.
“En valgkamp handler om synlighed: materialer, annoncering og møder rundt i vores område. Det koster penge at nå bredt ud,” skriver hun.
Hun opfordrer derfor til økonomisk støtte og understreger, at alle bidrag gør en forskel.
“En økonomisk støtte – stor som lille – gør en reel forskel, og jeg er oprigtigt taknemmelig for al opbakning,” skriver hun.
Læs også: