Mariagerfjord og omegn
Tidligere MF’er bliver formand for efterskole
.Mogens Nørgård, tømrermester og medlem af regionsrådet for Nordjylland, hvor han har flere bestyrelsesposter bl. a. som formand for Thy/Mors HF og VUC, er tiltrådt som formand for Skrødstrup Efterskole. Efterskolen har med Mogens Nørgård fået en erfaren og driftig formand, der på solid vis kan fastholde den progressive udvikling skolen er i. Skrødstrup Efterskole […]
.
Mogens Nørgård, tømrermester og medlem af regionsrådet for Nordjylland, hvor han har flere bestyrelsesposter bl. a. som formand for Thy/Mors HF og VUC, er tiltrådt som formand for Skrødstrup Efterskole.
Efterskolen har med Mogens Nørgård fået en erfaren og driftig formand, der på solid vis kan fastholde den progressive udvikling skolen er i.
Skrødstrup Efterskole har gennem mange år været hjem 1-2 år for mine børn, og de værdier som skolen står for, og som smitter af på de unge, vil jeg gerne være med til at bære videre frem udtaler Mogens Nørgård.
Han har siddet i bestyrelsen for skolen gennem de seneste tre år og afløser Erik Kjær, der som ledende ingeniør ved Danmarks Teknologiske Institut også bragte store kompetencer med sig til formandsposten. Vi er godt vant på formandsposten for efterskolen og jeg ser med stor glæde frem til samarbejdet med Mogens om den fortsatte udvikling af efterskolen, så vi også i fremtiden har en efterskole, der giver unge et fantastisk efterskoleår og vækst for livet siger forstander Jens Medom Madsen.
Mogens deltog for nylig i efterskolens 14 dages rejse til Sierra Leone og her fik eleverne at mærke, hvordan han brænder for Skrødstrup Efterskole og de unge. Turen til Sierra Leone er en del af efterskolens satsning på internationale projekter. Et projekt der også rummer et samarbejde med en friskole i Holland. Efterskolen er ellers en almen efterskole med særligt fokus på sport, hvor det i år er blevet til deltagelse og topplaceringer ved både DM i fodbold og Volleyball.
En efterskole er en unik ramme for de unge, og en skoleform som vi i Danmark skal være stolte af. Det danske skolevæsen er under debat og vi skal fortløbende udvikle de pædagogiske tilgange til vækst for de unge – det gælder både fagligt, personligt og socialt fortæller Mogens Nørgård.
På efterskolen indtræder Mogens tillige i skolens strategiudvalg, hvor skolens fortløbende udvikling drøftes.