Nyheder
Tilbud til personer med type 2-diabetes i Hadsund…
AF Klaus Hansen Der er nyt fra Diabetesforeningens lokal afd. i Mariagerfjord. De starter igen i efteråret to motivationsgrupper op. Den ene er i Hadsund Sundhedscenter, Vestergade 4. Det kan være du har været på et 12 ugers kursus i Kommunen og vil fortsætte sammen med andre diabetikker. Det kan også være du ønsker at […]
AF Klaus Hansen
Der er nyt fra Diabetesforeningens lokal afd. i Mariagerfjord.
De starter igen i efteråret to motivationsgrupper op. Den ene er i Hadsund Sundhedscenter, Vestergade 4.
Det kan være du har været på et 12 ugers kursus i Kommunen og vil fortsætte sammen med andre diabetikker.
Det kan også være du ønsker at ændre livsstil. Det er nemlig muligt at undgå eller udskyde følgesygdommene ved hjælp af livsstilsændringer. Eller det kan være du vil have inspiration til noget nyt?
Så er det her Diabetesforeningens Motivationsgruppe kommer ind.
I Motivationsgruppen i Hadsund tilbyder vi at lave sund mad og dyrke motion hver gang.
Motivationsgruppeinstruktør Bente D. Sørensen oplyser at i gruppen er der et godt socialt sammenhold, hvor der deles hverdagstips og man går aldrig hjem uden at have nydt et måltid mad sammen og dyrket motion. Men i gruppen ønsker de at få nogle flere nye deltager med. Pårørende er også velkommen.
Det er gratis at deltage, dog vil der være en lille egen betaling til de råvarer, der skal bruges til fremstilling af maden.
Møderne holdes over 12 onsdage i tidsrummet kl. 16.30-19.30 og starter op onsdag den 21. september.
Vil du hører mere om konceptet eller tilmelde dig Motivationsgruppen
er du velkommen til at kontakte motivationsgruppeinstruktør Bente D. Sørensen på
tlf. 61678363 eller mail bente@1510.dk
.