Nyheder

Tilmeld din forening til aktiv ferie i uge 42

Af Klaus Hansen Fristen for at byde ind med en aktivitet til uge 42 er den 22. august 2016. HVAD ER AKTIV FERIE?Aktiv Ferie afholdes i uge 7, 26, 31 og 42 Uge 7 og 42 er KUN i Mariagerfjord Kommune og er for 4.-9. klasse, der bor eller går i skole i Mariagerfjord Kommune. […]

Tilmeld din forening til aktiv ferie i uge 42
10. august 2016
Af Redaktion

Af Klaus Hansen

Fristen for at byde ind med en aktivitet til uge 42 er den 22. august 2016.

HVAD ER AKTIV FERIE?
Aktiv Ferie afholdes i uge 7, 26, 31 og 42

Uge 7 og 42 er KUN i Mariagerfjord Kommune og er for 4.-9. klasse, der bor eller går i skole i Mariagerfjord Kommune.

26 og 31 er i både Rebild og Mariagerfjord Kommune og er for 2. 6. klasse, der bor eller går i skole i Rebild og Mariagerfjord Kommune.

Du / I kan dog selv begrænse jeres tilbud til de børn i synes er store/små nok inden for de klassetrin der er nævnt.

HVEM KAN UDBYDE EN FERIEAKTIVITET?
Institutioner og foreninger indenfor kultur-, idræts- og fritidsområdet kan tilbyde aktiviteter. At udbyde en aktivitet er en mulighed for at skabe opmærksomhed omkring sin forening, institution eller aktivitet, og dermed fx øge kendskabet og tiltrække nye medlemmer. Samtidig er det en mulighed for at tjene lidt penge til din forening eller institution.

Aktiv Ferie tilrettelægges af de 2 kommuners Kultur- og Fritidsforvaltninger. Dvs. at det er forvaltningerne, der står for at det praktiske i forhold til markedsføring og deltagerbetaling.

Som udbyder af en aktivitet er du ansvarlig for selve aktiviteten, dvs. for fx instruktører, nødvendigt udstyr og materialer. Hertil ydes et aktivitetstilskud. Se nedenfor.

KAN VI FÅ AKTIVITETSTILSKUD?
Der ydes tilskud til afvikling af aktiviteter. Tilskuddet beregnes pr. deltagende barn, pr. dag. Tilskuddet er således for henholdsvis foreninger og institutioner.

FORENINGER:
Tilskud til forening & materialer: 125 kr. pr. barn pr. dag.
Fortæring: 15 kr. pr. barn pr. dag.

INSTITUTIONER:
Aflønning af underviser (tilskud til institutionen) & materialer:175 kr. pr. barn pr. dag.
Fortæring: 15 kr. pr. barn pr. dag.

Tilskuddet udbetales ved aktivitetens start.

HVORDAN MARKEDSFØRES TILBUDDENE?
Alle tilbud annonceres på hjemmesiden og i en tryksag. Desuden laves annoncering og pressemeddelelser. Forvaltningerne sørger for dette, og du har som forening eller institution ingen udgifter eller arbejde forbundet hermed.

.

Spirituskørsel og fornærmende udtalelser mod betjente

Læs også: Spirituskørsel og fornærmende udtalelser mod betjente

Tilmeld dig vores nyhedsbrev