.
Pressemeddelelse:
SPAREKASSEN HOBRO: Høj solvensfriværdi, komfortabel egenkapital og sund primær drift.
Sparekassen Hobro præsenterede tirsdag aften sit repræsentantskab for en halvårsrapport for 2013 med røde tal på bundlinjen.
– Det er naturligvis ikke tilfredsstillende at komme ud med et negativt halvårsresultat på grund af drastiske nedskrivninger, men vi hæfter os ved, at sparekassens primære drift er så sund, at vi, når året er omme, forventer at fremvise et positivt resultat for hele 2013, siger sparekassens administrerende direktør, Per Sønderup.
Både i 2012 og første halvår 2013 har Sparekassen Hobro modtaget påbud fra Finanstilsynet om at forøge sine nedskrivninger radikalt og korrigere sin oprindelige Årsrapport 2012. Dermed endte både helår 2012 og første halvår 2013 med en negativ bundlinje.
Men Per Sønderup betoner, at sparekassen, efter at have taget de mange nedskrivninger, fortsat står tilbage med en komfortabelt stor egenkapital i forhold til sit forretningsomfang.
– Og det er tilfredsstillende, at sparekassen, målt med branchemålestok, bevarer en særdeles høj solvensprocent, siger Per Sønderup.
Med hensyn til det forventelige årsresultat for hele 2013 er sparekassens bestyrelse og direktion fortrøstningsfulde. Sparekassens primære forretning er sund. Således forventes der før nedskrivninger, kursreguleringer og skat et positivt årsresultat for 2013 på mellem 80 og 85 millioner kroner.
Dertil kommer, at sparekassen er blevet påbudt af Finanstilsynet at gennemføre en analyse af sine privatkunders bonitet. Denne analyse var påbegyndt, men ikke tilendebragt ved halvåret. Sparekassen er derfor blevet påbudt forlods at bogføre en gruppevis nedskrivning på privatkunder i Årsrapport 2012 og i Halvårsrapport 2013 på sammenlagt 42 millioner kroner. Men det faktiske nedskrivningsbehov kendes først, når privatkundeanalysen er færdiggjort i andet halvår 2013.
Halvårets resultat
Halvårets resultat før skat blev på minus 16,3 millioner kroner i 2013 mod plus 36,3 millioner kroner i 2012.
Det dårligere resultat skyldes først og fremmest de væsentligt forøgede nedskrivninger. Men også faldende renteindtægter, lidt lavere kursreguleringer og en lille stigning i omkostningerne i 2013 trækker ned i forhold til 2012.
De faldende renteindtægter skal dels tilskrives det lave renteniveau i Danmark, dels at sparekassens udlån også i første halvår 2013 faldt tilbage. Sparekassens netto rente- og gebyrindtægter i de første seks måneder af 2013 faldt til 122,5 millioner kroner fra 125,3 millioner kroner i 2012. Til gengæld er det lykkedes næsten at fastholde gebyrindtjeningen, ikke på grund af stigende gebyrer pr. transaktion, men fordi sparekassens kunder i 2013 har gjort flere forretninger gennem sparekassen inden for områder som investering og pension.
Sparekassens omkostningsbevidsthed er fortsat høj, hvorfor udgifterne til personale og administration blot er steget til 80,8 millioner kroner i 2013 mod 79,3 millioner kroner i de første seks måneder af 2012.
Omkostningsbevidstheden afspejler sig blandt andet i antallet af medarbejdere, der er faldet fra 178 medio 2012 til 170,5 medio 2013 (omregnet til fuldtidsansatte). I andet halvår vil dette fald for alvor slå igennem på sparekassens omkostninger, da flere medarbejdere har ladet sig pensionere i første halvår 2013. Ikke alle stillinger bliver genbesat, idet sparekassen i disse år nøje vurderer, når en medarbejder fratræder, om vedkommendes funktion kan varetages ved hjælp af omorganiseringer.
Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender er steget fra 16,1 millioner kroner første halvår 2012 til 62,6 millioner kroner første halvår 2013. Heraf udgør renteindtægter fra nedskrevne engagementer 6,4 millioner kroner i første halvår 2013 mod 4,4 millioner kroner første halvår 2012.
– Det er vigtigt at bemærke, at nedskrivninger ikke er det samme som indtrufne tab. Det er de stigende renteindtægter fra vores nedskrevne engagementer et udtryk for. En stor del af de kunder, som sparekassen har nedskrevet på, afvikler altså deres gæld problemfrit, forklarer sparekassens adm. direktør, Per Sønderup.
De stigende nedskrivninger er ikke et objektivt udtryk for, at sparekassens kunder generelt har fået en ringere økonomi i løbet af de sidste 12 måneder, men er derimod en følge af Finanstilsynets skærpede krav til kundernes rådighedsbeløb og tilbagebetalingsevne.
Primært på baggrund af Finanstilsynets skærpede krav til kreditvurdering af kunderne beløber sparekassens resultat efter skat sig ved halvåret 2013 til minus 16,3 millioner kroner mod plus 27,2 millioner kroner i første halvår 2012.
Balancen
På grund af den almindelige uvished sparer danskerne totalt set mere op, og på grund af de historisk lave obligationsrenter flytter danske boligejere i vidt omfang deres gæld fra andre låneformer til realkreditgæld. I Sparekassen Hobro kan det læses ud af posterne udlån og indlån. Siden krisen bed sig fast, er udlån faldet med over en halv milliard kroner, mens indlån er steget de seneste år.
Udlån lå ved halvåret 2013 på knap 2,956 milliarder kroner. Ved halvåret 2012 lå udlån på 3,164 milliarder kroner, svarende til et fald på 208 millioner kroner. En del af dette fald skal dog tilskrives Finanstilsynets skærpede krav, som har flyttet tilgodehavender for et større millionbeløb fra almindeligt udlån til nedskrevne fordringer.
Indlån lå ved halvåret 2013 på 3,467 milliarder kroner. Ved halvåret 2012 lå indlån på 3,412 milliarder kroner, svarende til en stigning på godt 55 millioner kroner. Det betyder, at sparekassen fortsat har et betragteligt indlånsoverskud. Ud fra et soliditetssynspunkt er dette positivt i en tid, hvor prisen på ekstern funding er forholdsvis høj. Men ud fra et driftsmæssigt synspunkt er det mindre heldigt, da udlån grundlæggende er den motor, der holder et pengeinstitut kørende. Sparekassen Hobro er derfor ikke blandt de pengeinstitutter, der har en politik om at slanke deres balance ved at nedbringe det samlede udlån.
Komfortabel egenkapital
Sparekassens egenkapital er faldet fra 30. juni 2012 til 30. juni 2013, men er stadig komfortabel i forhold til sparekassens forretningsomfang. Sparekassens udlånsgearing af egenkapitalen ligger kun på 3,2.
Ved halvåret 2013 var egenkapitalen på 950 millioner kroner mod 1.042 millioner kroner ved halvåret 2012 og 979 millioner kroner ultimo 2012.
I egenkapitalen indgår den garantkapital, som garanterne har tegnet i sparekassen. Sparekassen Hobro er en af de garantsparekasser, der takket være sin høje soliditet har valgt ikke at begrænse garanternes mulighed for at få udbetalt deres garantkapital helt eller delvis. Den samlede garantkapital i Sparekassen Hobro faldt fra 284,5 millioner kroner ved halvåret 2012 til 269,4 millioner kroner ved halvåret 2013.
Forretningsomfang
Sparekassens forretningsomfang, defineret som udlån, indlån og garantier, beløber sig til 7,224 milliarder kroner pr. 30. juni 2013 mod 7,622 milliarder kroner ved halvåret 2012. Der er altså et fald på 398 millioner kroner, primært på grund af faldende udlån og garantier.
Regnes værdien af kundedepoter og garantkapital med i forretningsomfanget, når det op på 9,902 milliarder kroner ved halvåret 2013 mod 9,959 milliarder kroner ved halvåret 2012 et fald på kun 57 millioner kroner.
Faldet i det samlede forretningsomfang holdes altså i ave af stigende værdier af kundedepoterne.
En solvens på 19,6 procent
Med en solvensprocent på 19,6 ved halvåret 2013 og et individuelt solvensbehov på 11,86 fremstår Sparekassen Hobro som et af landets mest solide pengeinstitutter med en solvensoverdækning på 7,74 procentpoint.
Også sparekassens kernekapitalprocent ligger på 19,6 procent.
Korrektion af sparekassens Årsrapport 2012
Finanstilsynet gennemførte i marts 2013 en undersøgelse af privatkundeområdet i Sparekassen Hobro. Tilsynet havde udvalgt en stikprøve på 75 engagementer med privatkunder, hvis engagementer var større end 100.000 kr.
I forbindelse med undersøgelsen konstaterede Finanstilsynet, at sparekassen med virkning fra 4. kvartal 2012 havde ændret sin procedure for nedskrivninger, således at nedskrivninger på 300.000 kr. eller derunder på individuelle engagementer i sparekassens næstdårligste klassifikation ikke længere blev indregnet. Dette fandt tilsynet ikke i overensstemmelse med § 52 i regnskabsbekendtgørelsen. Yderligere fandt tilsynet ved gennemgangen af stikprøven behov for nye nedskrivninger.
Med baggrund i efterfølgende drøftelser med Finanstilsynet, har sparekassen indregnet yderligere nedskrivninger på i alt 65,4 mio. kr. i 2012, fordelt med 36,8 mio. kr. som individuelle nedskrivninger og 28,6 mio. kr. som gruppevise nedskrivninger. Herudover har sparekassen vurderet og indregnet de skattemæssige konsekvenser af ændringen. Sparekassen har taget Finanstilsynets påbud til efterretning og har valgt at indregne nedskrivninger på i alt 65,4 mio. kr. i 2012.
Supplerende/korrigerende information
Denne supplerende/korrigerende information har baggrund i, at Finanstilsynet ved temaundersøgelsen fandt behov for yderligere nedskrivninger. Sparekassen har efterfølgende afsat og fået godkendt samlede yderligere nedskrivninger på i alt 79,3 mio. kr.
Sparekassen har i forlængelse af Finanstilsynets påbud vurderet, hvor stor en del af de pålagte ny- og mernedskrivninger der i lyset af de gældende regnskabsregler allerede burde have været udgiftsført i 2012. På grund af usikkerhederne om udnyttelse af det skattemæssige underskud inden for en kortere årrække, har sparekassen i overensstemmelse med regnskabsreglerne valgt ikke at aktivere udskudt skat.
Konsekvens af Finanstilsynets påbud
Finanstilsynets påbud og sparekassens reaktion herpå medfører følgende væsentlige ændringer i 2012 regnskabet:
De samlede nedskrivninger forøges med 65.409 tkr. til i alt 339.169 tkr.
Resultatet før skat ændres fra 48.238 tkr. til -17.172 tkr.
Udlån ændres fra 3.077.390 tkr. til 3.011.981 tkr.
Egenkapital ændres fra 1.044.517 tkr. til 978.518 tkr.
Solvens ændres fra 22,0% til 20,6%.