Nyheder
Tip 13 rigtige ved økologisk marked
.Af Kaj Edlund, DN Mariagerfjord Ved det netop overståede økologiske marked i det røde pakhus i Hobro havde Danmarks Naturfredningsforening (DN) en stand, hvor man bl.a. kunne tippe en 13er på spørgsmål, som alle handlede om økologi.Blandt de nemme spørgsmål var: Skal økologisk kvæg på græs om sommeren, og det ved alle tilsyneladende godt, at […]
.
Af Kaj Edlund, DN Mariagerfjord
Ved det netop overståede økologiske marked i det røde pakhus i Hobro havde Danmarks Naturfredningsforening (DN) en stand, hvor man bl.a. kunne tippe en 13er på spørgsmål, som alle handlede om økologi.
Blandt de nemme spørgsmål var: Skal økologisk kvæg på græs om sommeren, og det ved alle tilsyneladende godt, at de skal.
Derimod voldte det problemer at svare på, hvor meget indendørs plads en økologisk kylling skal have i forhold til en ikke-økologisk. Det rigtige svar er, at der må være 6 økologiske høns pr m2, mens der må være 13 ikke-økologiske.
Blandt de mange svar blev der trukket lod mellem de bedste, og vinderne blev Trine Delfs og Silje Giversen, begge fra Hobro. De vandt hver et eksemplar af bogen DANMARK DEJLIGST 100 fredninger, som blev udgivet i forbindelse med DNs 100 års jubilæum.
Udover de 2 bogpræmier blev der også hver time udloddet en T-shirt med DN-logo(100% økologisk bomuld og fairtrade).