Nyheder

To dage med fuld musik i Øster Hurup

To dage med fuld musik i Øster Hurup

Redaktion
Af Redaktion 23. maj 2022

Af: Birgitte Holm

Denne weekend er der “Musik på Havnen” i Øster Hurup – Event Øster Hurup afholder igen Musik på Havnen i Øster Hurup.

Fredag d. 27. maj 2022 fra kl. 12.30 – 20.00

Lørdag d. 28. maj 2022 fra kl. 9.00 – 20.00

Efter to år, hvor Musik på Havnen i Øster Hurup har set sig nødsaget til at aflyse pga. corona – så er Musik på Havnen tilbage og klar til at give jer en musikalsk oplevelse med hygge og god stemning på havnen i Øster Hurup.

Musikken består bl.a. af lokale bands, samt artister og bands fra de øvrige dele af Danmark.

Der vil i løbet af dagene være et “hav” af aktiviteter i byen og især i havneområdet. Bl.a. kan I komme med på en sejltur i ribbåd lørdag 28. maj, hvor bølgerne går højt og vinden blafrer i håret.

Kom og vær med til nogle fantastiske dage ved Himmerlands Østkyst. Scenen er sat på havnen, fadølsanlæggende er tændte og stemningen er i top – og så er det selvfølgelig gratis at overvære koncerterne.