Nyheder
To færdselsuheld torsdag
Af Daniel Lindemann Jakobsen I løbet af torsdagen var der færdselsuheld to steder. Det første tilfælde fandt sted i Arden torsdag morgen omkring klokken 8.00. Her kørte en 43-årig kvinde på cykel ind i en rundkørsel fra Myhlenbergvej. I rundkørslen blev hun overset af en 29-årig mandlig bilist, som derfor påkørte kvinden, som blev slynget […]
Af Daniel Lindemann Jakobsen
I løbet af torsdagen var der færdselsuheld to steder.
Det første tilfælde fandt sted i Arden torsdag morgen omkring klokken 8.00. Her kørte en 43-årig kvinde på cykel ind i en rundkørsel fra Myhlenbergvej. I rundkørslen blev hun overset af en 29-årig mandlig bilist, som derfor påkørte kvinden, som blev slynget op på bilens kølerhjelm, hvorefter hun faldt ned på kørebanen. Det resulterede i en brækket arm til den kvindelige cyklist. Begge personer er fra lokalområdet.
Det andet tilfælde fandt sted torsdag eftermiddag på Hostrupvej i Hobro, hvor en 58-årig kvinde kørte sin bil ud på vejen fra indkørslen til hendes hus. Her blev hun påkørt at en 33-årig kvinde, hvorefter den 58-årige påkørte sin egen hæk. Der forekom kun materielle skader som følge af uheldet.