Alarm 112

To forsøg på indbrud hvor gerningsmænd blev skræmt væk

Mellem lørdag og søndag har der været nogle forsøg på indbrud i Hobro, hvor det er lykkedes at skræmme gerningsmændene væk. Om der er tale om de samme personer, kan politiet endnu ikke vide sig sikre på.

To forsøg på indbrud hvor gerningsmænd blev skræmt væk
3. juni 2024
Af Redaktion

Det oplyser politikommissær Lars Rosenvinge ved Himmerlands Politi i Hobro og uddyber:

– Første indbrudsforsøg er fra kl. 01.40 natten mellem lørdag og søndag. Det er foregået ved en lejlighed i Fortunaparken her i Hobro. To mænd blev skræmt væk af en anmelder, der bemærkede, hvad der foregik.

Signalementet på de to mænd var som følger:

A: Ikke etnisk dansk af udseende, brun i huden, 20-25 år gammel, 170 cm. høj, kraftig af bygning. Han lugtede af alkohol og virkede beruset. Han talte dansk og bar en sort kasket, sort hættetrøje og sorte sko
B: Ikke etnisk dansk af udseende, brun i huden, 20-25 år gammel, 170 cm. høj, spinkel af bygning. Han lugtede ligeledes af alkohol og virkede beruset. Han bar en grøn dunjakke, hvide sko og medbragte muligvis et koben under jakken

– Klokken 02.00 var den gal ved en villa ved Fyrkat i Hobro. Her blev der også skræmt et par gerningsmænd væk fra stedet. Her blev de dog beskrevet med et mere sparsomt signalement som gik på to mænd iført sort tøj, maskeret og almindelige af bygning.

Hvis nogen har oplysninger i sagen, hører politiet gerne om det på telefon 1-1-4.

Indbrud hos Eurowind Energy i Hobro: Maskerede personer gik efter designermøbler

Læs også: Indbrud hos Eurowind Energy i Hobro: Maskerede personer gik efter designermøbler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

×

Vær med i vores Julekalender og vind præmier

Indbrud hos Eurowind Energy i Hobro: Maskerede personer gik efter designermøbler

Læs også: Indbrud hos Eurowind Energy i Hobro: Maskerede personer gik efter designermøbler