Af Lone K. Hansen
I de kommende dage vil dyrskuepladsen midt i Hobro være fuld af mennesker i alle aldre, som er kommet til AMBU dagene for at hygge sig.
Når der afholdes store arrangementer, kan der ske små uheld som samaritterne på stedet kan klare med et plaster. Men det kan også være hjertestop som pludselig forvandler en glad aften til en kritisk situation.
For at imødegå denne tragiske situation har AMBU festens arrangører i 2022 sikret sig med 2 hjertestartere på pladen. Den ene er udlånt af det lokale forsikringsselskab GF Randers, som også har Hobro i deres dækningsområde. Hjertestarteren er fra GF Randers en del af det at være lokale og være klar til at hjælpe hvis hjertestoppet indtræffer. Den er indkøbt til at kunne udlånes til arrangementer som AMBU-festen hvor mange mennesker er et sted hvor der ofte ikke er en hjertestarter.