Mariager og omegn

To hundrede glade kunder fra SuperBrugsen i Mariager på tur med Veteranbanen

To hundrede glade kunder fra SuperBrugsen i Mariager tog onsdag på aftenudflugt med veteranbanen – med indlagt spisning i Handest.

To hundrede glade kunder fra SuperBrugsen i Mariager på tur med Veteranbanen
SuperBrugsens særtog vel ankommet til Handest. Foto: Asger Christiansen
Af Benedikte Jensen 16. august 2024

”Det er et sensommerarrangement, som SuperBrugsen hvert år i de seneste 10 – 15 år har afviklet for sine trofaste kunder”, fortæller uddeler Per Vase Jensen og fortsætter: ”Udflugtstoget kørte fra Mariager kl. 17:00 og tre kvarter senere nåedes endestationen i Handest; lige til spisetid”.

Her havde veteranbanen opstillet borde og bænke klar til at modtage togets mange gæster, der myldrede ud på perronen.

SuperBrugsens personale stod klar til at servere aftensmåltidet, der i år bestod af en lækker tapasanretning.

Aftensmaden indtages paa perronen i Handest. Foto Asger Christiansen
Aftensmaden indtages på perronen i Handest. Foto: Asger Christiansen

Togets togfører Pau Nørgaard fortæller: ”Allerede en time før afgang begyndte de første udflugtsgæster at stige op i toget, der holdt klar ved perronen i Mariager. Toget afgik præcist kl. 17:00 og undervejs mod Handest blev der serveret forfriskninger til gæsterne, og der var en rigtig hyggelig og god stemning i vores gamle personvogne.”

Vejrudsigten for onsdag aften havde i dagene op til arrangementet ikke været alt for god, men vejrguderne var Veteranbanen og SuperBrugsen venlig stemt onsdag.

Udflugtstoget ankom til Handest i rigtig smukt sensommervejr: lun og tør aften med en let overskyet himmel, hvorfra dagens sidste solstråler dog tittede igennem.

Klokken 19:15 returnerede udflugtstoget fra Handest. Nu var solen brudt igennem og i lyset fra de smukke og varme solstråler mod vest rullede toget ud fra stationen i retning mod Mariager. Rosernes by nåedes præcist kl. 20:00 og endnu en succesfuld udflugt var i hus.

Udflugtstoget med 200 rejsende undervejs mod Handest Foto AsgerChristiansen
Udflugtstoget med 200 rejsende undervejs mod Handest. Foto: Asger Christiansen
Landsdækkende sommerudsendelse med lokal kulisse – DR Vejret sender live fra Mariager Havn

Læs også: Landsdækkende sommerudsendelse med lokal kulisse – DR Vejret sender live fra Mariager Havn

Politiet greb ind efter anmeldelse om flaskekast på badebro i Mariager

Læs også: Politiet greb ind efter anmeldelse om flaskekast på badebro i Mariager

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Mariager og omegn

Se flere artikler