Hadsund og omegn

To T. Rex’er vakte opsigt i Hadsund og tog turen over broen

Tirsdag eftermiddag fik både bilister, fodgængere og cyklister på Hadsund Bro en noget usædvanlig oplevelse. Midt mellem biler og sommerglade fodgængere kom ikke bare én – men hele to – Tyrannosaurus Rex gående frem og tilbage over broen.

Dinny Eriksen
Af Dinny Eriksen 14. august 2025

Forbipasserende standsede op, børn pegede med store smil, og flere greb mobilen for at forevige synet af de to ”løsgående” kæmpeøgler.

Dino-duoen skabte smil

Det viste sig dog hurtigt, at Mariagerfjord Kommune ikke var blevet hjemsøgt af forhistoriske rovdyr. Bag de imponerende dragter gemte sig nemlig Line og Emil, to medarbejdere fra Lidl i Hadsund.

– “Vi syntes bare, der skulle ske lidt ekstra her i byen,” fortalt Line og Emil med et stort smil.

Folk smilede, vinkede og tog billeder. Det var hele pointen – lidt hygge, lidt sjov og et øjeblik, hvor man bare glemmer hverdagens travlhed.

Fundet bag Lidl

Efter deres ”bro-parade” blev T. Rex’erne spottet igen – denne gang gemt bag butikken på Broparken 2. Her stod de sammen med kollegaen Merle, som gerne stillede op til et lille fotoshoot med de to udklædte medarbejdere.

Et øjeblik af fællesskab

På sociale medier dukkede billeder, og flere borgere snakkede vinkede og smilte af initiativet,

”Det er lige sådan noget, vi har brug for i Hadsund – små overraskelser, der får folk til at snakke sammen,” sagde en ældre kvinde på parkeringspladsen, mens vi kunne se Line og Emil sætte retning mod Hadsund Broen for at tage endnu en tur til Hadsund Syd.

Om der er flere dino-besøg på vej, vil Line og Emil ikke love – men de udelukkede det heller ikke.

Tak for jer, Emil og Line, for at være på en mission med en hensigt om at skabe umiddelbar glæde og smil.

Hadsund og omegn

Se flere artikler