Mariagerfjord og omegn
Tøm’ren fra Havndal renoverer også i København
.Pressemeddelelse: Selvom jyske håndværkere er eftertragtede i København, så er der til stadighed heftig debat om forskellen mellem jyder og sjællændere. Er håndværkere fra de to landsdele bare forskellige, eller er jyderne virkelig de bedste? Måske er der noget om sidstnævnte. I hvert fald har firmaet Tømren fra Havndal mellem Hadsund og Randers netop gennemført […]
.
Pressemeddelelse:
Selvom jyske håndværkere er eftertragtede i København, så er der til stadighed heftig debat om forskellen mellem jyder og sjællændere. Er håndværkere fra de to landsdele bare forskellige, eller er jyderne virkelig de bedste?
Måske er der noget om sidstnævnte. I hvert fald har firmaet Tømren fra Havndal mellem Hadsund og Randers netop gennemført et københavnsk byggeprojekt. Virksomheden har stået i spidsen for en totalrenovering af en privatbolig i Kartoffelrækkerne.
Vi købte en ældre, ikke renoveret bolig med den rette placering, beretter Jakob og Kathrine, der på forhånd havde lavet et gennemarbejdet udbudsmateriale. 5 firmaer vendte tilbage med tilbud. heriblandt Tømren, fortæller bygherrerne, som på forhånd havde hørt gode anbefalinger på Tømrens byggeleder, Søren Nielsen. Allerede ved det første møde viste der sig da også at være kemi. – Netop Sørens rolige og meget jyske måde at være på, skilte sig markant ud fra de sjællændere, som vi også havde møde med, fortæller Kathrine og Jakob. De betegner Søren Nielsen som meget kompetent, og de slår fast, at hans uddannelse som bygningskonstruktør viste sig at bidrage til en god sparring i planlægningsfasen: – Søren og hans kolleger var behjælpelige med at få projektet tilpasset, så det opfyldte de fleste af vores ønsker.
Bygherrerne hæfter sig endvidere ved, at folkene fra Tømren havde en rigtig god indstilling, under hele byggeriet. De jyske håndværkere fungerede rigtig godt som et team., hvilket både optimerede byggeprocessen og skabte en god stemning på byggepladsen.
Det lykkelige bekendtskab med Havndal-firmaet har da også fået Kathrine og Jakob til at anbefale firmaet til andre.
Tøm’ren ApS ejes og drives af tømrermester Sv. Henrik Svendsen. Udover tømrerarbejde tilbyder firmaet også mure-, vvs- og malerarbejde. Søren Nielsen står sammen med virksomhedens anden bygningskonstruktør, Mads Husted i spidsen som projektleder for de mange forskellige byggerier.