Tørstig tyv brød ind i Døstrup Klubhus

28. september 2022

Tørstig tyv brød ind i Døstrup Klubhus

Af Lone K. Hansen

Nordjyllands Politi har fået en anmeldelse om et indbrud i Døstrup Klubhus på Svinget i Døstrup.

Tyveriet er sket i tidsrummet fra søndag d. 25. september kl. 12 til tirsdag kl. 15.20.

Gerningsmanden har taget en rude ud af terrassedøren og er kommet ind i klubhuset – herefter er han løbet med slush ice maskinen og spiritus. Der er dog endnu ikke helt overblik over, om der mangler andet fra stedet.

Har du set en person komme løbende med en slush ice maskine under den ene arme og spiritusflasker under den anden ved Døstrup – vil Nordjyllands Politi meget gerne høre fra dig på telefon 114.