Hobro og omegn

Tommelfingeren vendt nedad for højhus i Hobro

Redaktion
Af Redaktion 5. december 2023

I går eftermiddags havde Udvalget for Teknik og Miljø møde på Arden Rådhus. På dagsordenen var det meget omtalte højhus i 15 etager på på Jernbanegade i Hobro. Meningerne om det var mange – især da projektet blev sendt i høring. Intet mindre end 322 høringssvar/bemærkninger og en underskriftsindsamling med 2.732 underskrifter og 232 digitale underskrifter blev indsamlet. I sidste ende endte tommelfingeren med at blive vendt ned på projektet.

I referatet fremgår følgende:

– Et flertal i Udvalget indstiller, at planen ikke godkendes. Flertallet begrunder sin indstilling med, at man ikke finder grundlag for at endelig godkendelse vil kunne ske med et tilstrækkeligt stort politisk flertal og at en godkendelse rummer større risiko for at dele frem for at samle Hobro by omkring projektet.

Jørgen Hammer Sørensen var inhabil og deltog ikke i punktets behandling.
Christian Johnson (C) kunne ikke tiltræde flertallets indstilling, idet han ønskede at godkende planen.

Hobro og omegn

Se flere artikler