Topøkonomer: Danmark kan løfte investeringerne markant frem mod 2050

Danmark kan i perioden 2030 til 2050 investere 1.350 milliarder kroner i samfundet uden at sætte den langsigtede økonomiske holdbarhed over styr. Det fremgår af en ny analyse fra CIP Foundation, som er udarbejdet af professor i økonomi Peter Birch Sørensen og tidligere departementschef Jørgen Rosted.

Ifølge analysen svarer det til, at investeringerne kan løftes med knap 10 procent om året i en periode, hvor der samtidig er store behov for blandt andet øgede forsvarsudgifter, grøn omstilling, klimatilpasning og reinvesteringer i nedslidt infrastruktur.

Store opgaver venter

CIP Foundation peger på, at Danmark de kommende årtier står over for en række store samfundsopgaver. Det gælder både oprustning, omstilling væk fra fossile brændsler, håndtering af mere ekstremt vejr og oversvømmelser samt investeringer i et mere digitalt samfund.

Ledende partner i CIP Foundation, Charlotte Jepsen, siger:

“Hvis vi skal fremtidssikre Danmark, skal der investeres nu. Men spørgsmålet om, hvor meget vi rent faktisk kan investere uden at sætte den økonomiske holdbarhed over styr, er der ingen, der har hidtil har kunnet svare på. Derfor er jeg utroligt glad for, at vi nu kender Danmarks økonomiske spillerum for de kommende årtier. For med viden kan vi bedre handle,” siger Charlotte Jepsen.

Økonomer ser plads til større investeringer

Analysen er lavet i samarbejde med DREAM-gruppen og bygger på MAKRO-modellen, som også bruges af Finansministeriet. Ifølge Peter Birch Sørensen viser beregningerne, at dansk økonomi har kapacitet til at løfte de offentlige og private investeringer med 1,5 procent af BNP om året over en længere periode.

Han siger:

“Vores beregninger viser, at der er kapacitet i dansk økonomi til at løfte de offentlige og private virksomheders investeringer med 1,5 pct. af BNP årligt over et par årtier. Investeringsniveauet svarer til 190 nye supersygehuse eller 24 femernforbindelser. Og det er efter, at der er afsat midler til øgede forsvarsudgifter,” siger Peter Birch Sørensen.

Budgetlov kan sætte grænser

Samtidig peger analysen på, at et investeringsløft i den størrelse vil kunne kollidere med budgetlovens krav i de såkaldte demografiske hængekøjeår. Hvis budgetlovens underskudsgrænse skal overholdes i hele perioden, er der ifølge analysen kun plads til at løfte investeringerne med 0,75 procent af BNP årligt, altså omtrent det halve af udgangspunktet.

CIP Foundation argumenterer derfor for, at der bør tænkes i andre finansieringsmodeller, blandt andet mere risikovillig privat kapital, off balance-modeller eller en finanspolitisk styring efter den såkaldte gyldne regel.

Politisk debat venter

Ifølge Charlotte Jepsen viser beregningerne, at det er muligt at investere betydeligt mere i samfundet uden at hæve skatterne eller sænke det offentlige forbrug. Hun peger samtidig på, at en stor del af løftet skal komme fra private investeringer, blandt andet fordi Danmark i dag har et stort opsparingsoverskud, som ofte investeres i udlandet.

Analysen kommer på et tidspunkt, hvor spørgsmålet om Danmarks langsigtede investeringer ventes at få stor betydning i den politiske debat om økonomiske prioriteringer frem mod 2050.