Tour de Molle i Øster Hurup Hallen

12. januar 2014

.Af Karsten Jensen Mens naboklubberne vælger at cykle uden døre om sommeren, fylder Olympia Øster Hurup hallen op med cykler, løbecykler, løbehjul og scootere. Hallen er fyldt med aktiviteter for store og små, når Olympia Øster Hurup sidst i januar holder deres årlige cykelløb. Der er lege områder for børn og barnlige sjæle, du har…

.
Af Karsten Jensen

Mens naboklubberne vælger at cykle uden døre om sommeren, fylder Olympia Øster Hurup hallen op med cykler, løbecykler, løbehjul og scootere. Hallen er fyldt med aktiviteter for store og små, når Olympia Øster Hurup sidst i januar holder deres årlige cykelløb. Der er lege områder for børn og barnlige sjæle, du har mulighed for at prøve kræfter med verdens hårdeste cykelløb – Tour de France, samt amerikansk lotteri med gevinster venligst sponsoreret af forretningerne i Øster Hurup og omegn. Ved middagstid vil der være en frokost buffet, som alle kan deltage i til rimelige priser og tilmelding kan ske i Multihuset.
Midt formiddag vil der være scooter-fræs for de 1-3 årige, hvor de kører på en opstillet bane. Det vil blive fulgt op af løbecykel-ræs for de 4-6 årige, hvor de ligeledes kører på en opstillet bane. Børnene har været ude og hente sponsorer, der betaler fast beløb eller beløb pr. runde de kører. Der er sat en cykel på højkant til det barn som kører flest sponsor kroner ind i begge kategorier. Samtidig trækker vi lod om fine gevinster mellem alle de børn som vælger at stille op.
Efter børne-ræsene starter de lidt ældre med at cykle på motionscykler og konceptet er det samme. Den der kører flest sponsorkroner ind vinder den fine præmie på 1500 kr. Samtidig håber vi mange af vores ungdomsspillere vælger at sætte sig på cyklen og hjælper klubben, derfor har vi en særlig udtrækning på gavekort til den ungdomsspiller der henter flest sponsorkroner ind, MEN HUSK I STADIG ER MED I LODTRÆKNINGEN OM GEVINSTEN PÅ 1500 KR.
Som noget nyt i år forsøger vi at lave spinnings-marathon. Vi har efterhånden fået skabt en stor gruppe af spinnings folk og dem håber vi selvfølgelig at se i hallen hvor de i en 4 timers marathon kan dyste mod hinanden og vinde håne-retten og en præmie. Holdene må bestå af max 5 personer og der vil undervejs være instruktører på. Det er selvfølgelig ikke et krav at man skal være en del af spinningsholdene for at deltage. Alle er velkommen til at købe en spinningscykel.
Det er på ingen måde nødvendigt at være en del af Olympia for at deltage i nogle af kategorierne. Har man lyst til at støtte klubben kan man melde sit barn eller sig selv til, eller bare komme forbi hallen og tjekke alle vores aktiviteter ud. I Multihuset finder I tilmeldingslister og sponsorsedler.
Tjek vores hjemmeside www.olympia1938.dk for mere information eller tag kontakt til nogle fra Olympia, hvis I har interesse i at deltage og har brug for hjælp.