Tour de Taxa på Bjerget

24. april 2014

.Af Helle Schiønning Rytterne fra Tour de Taxa team Himmerland var 12. og 13. april på træningsweekend med turen til Paris for øje.På trods af en strid vind, kastede 33 ryttere sig i sadlen, med start fra Støvring lørdag kl. 08.30. Dagens rute på 90 kilometer skulle føre gruppen til Bjerget Efterskole ved Frøstrup/Fjerritslev. For…

.
Af Helle Schiønning

Rytterne fra Tour de Taxa team Himmerland var 12. og 13. april på træningsweekend med turen til Paris for øje.
På trods af en strid vind, kastede 33 ryttere sig i sadlen, med start fra Støvring lørdag kl. 08.30. Dagens rute på 90 kilometer skulle føre gruppen til Bjerget Efterskole ved Frøstrup/Fjerritslev.

For første gang under de mange træningsture havde rytterne radiokontakt til følgebilen dette øger rytternes sikkerhed på landevejen, og det gør, at den øvrige trafik bliver generet mindst muligt. Og det er jo netop vort mål at genere bilisterne mindst muligt, siger én af gruppens tre løjtnanter Thomas Gade. Og stor ros til trafikken på ruten alt gled problemfrit.

På Bjerget Efterskole blev gruppen indlogeret, og sov på gulvet på madrasser i et klasseværelse (som det ses på det store billede), og skolens elever sørgede for forplejningen under opholdet. Thomas Gade indskyder: Og der trængte helt klart til en kraftig udluftning næste morgen. Under opholdet blev der også tid og energi til både at spille badminton og fodbold.

Kl. 08.30 søndag morgen blev næserne vendt hjemad denne gang kunne turen på 105 kilometer køres i delvis rygvind, hvilket var en stor lettelse.

Weekenden gav god træning, samt styrkede det sociale mellem rytterne. Og allerede få dage senere brugte holdet tre påskedage, hvor der blev kørt 100 kilometer hver dag.