Hadsund og omegn

Træningssamling i Hadsund Roklub med personlig udvikling og samarbejde i fokus

Hadsund Roklub

Træningssamling i Hadsund Roklub med personlig udvikling og samarbejde i fokus
25. juli 2018
Af Redaktion

.
Af Helle Schiønning

I uge 28 afholdt atter sin træningssamling for unge roere hele 34 af slagsen deltog. Hele ugen var spækket med samarbejdsaktiviteter, sjov leg, nye venskaber og selvfølgelig en masse roning, fortæller Lennart Vestergaard.

Træningssamlingen i Hadsund roklub har efterhånden været på programmet de sidste 5 år, hvor den hvert år er ekspanderet og flere unge er kommet til. Dette er ikke kun sket pga. mange medlemmer i klubben.

Simon Melander Sørensen, Fie Johansen og Lennart M. Vestergaard har de sidste 4 år sørget for at samlingen har haft noget helt specielt at byde på.
Samarbejdsøvelser og nye venskaber på tværs af aldersgrupper har været det største fokus for de tre unge tidligere eliteroere. Derfor har planlægningen for ugen altid været i højsædet, og de mange timer har heldigvis resulteret i, at et hav af unge og deres forældre planlægger ferie efter begivenheden, da de simpelthen må have ungerne med til samlingen.

I år er tidligere roer fra Hadsund Roklub nemlig Niclas Hvid Hansen trådt til som ekstra hjælp gennem ugen til både stor glæde for trænere og roere.

Fokus for ugen har hele tiden været at udvikle en uge, hvor de unge har mulighed for at etablere nye venskaber, bryde grænser, have det sjovt, udvikle sig personligt og ikke mindst udvikle sig teknisk i ro regi.

Ugen hjælper de unge til at udvikle sig teknisk på vandet. De har i løbet af ugen ca. 10 træningspas, hvor roningen er i fokus. Da aldersgruppen er blandet, giver træningssamlingen mulighed for de unge kan teste sig selv overfor de lidt ældre roere, samtidig med at de har mulighed for at være sammen med deres forbilleder i klubben og lære af dem.

Gennem ugen står roerne i Hadsund Roklub samtidig selv for maden. Dette giver dem mulighed for at kunne lære at stå på egne ben, men samtidig også for at de kan snakke med de andre roere til samlingen, og skabe nye venskaber. De får altså selv noget ansvar, hvorfor ugen også må betegnes som en uge, hvor de selv har mulighed for at engagere sig og være med til at forme samlingen.

Ugen finder sted en gang hvert år i sommerferien, og der er mulighed for at finde videoer fra træningssamling på Youtube ved at søge på Hadsund Roklub, hvor der også vil kunne findes en video fra dette års samling om kort tid.

To nye i bestyrelsen for Hadsund Motionsklub

Læs også: To nye i bestyrelsen for Hadsund Motionsklub

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hadsund og omegn

Se flere artikler
×

Vær med i vores Julekalender og vind præmier

To nye i bestyrelsen for Hadsund Motionsklub

Læs også: To nye i bestyrelsen for Hadsund Motionsklub