Nyheder

Trafikomlægninger i og omkring Øster Hurup den 4.-5. juli

Af Klaus Hansen Når Tv2 på Tour den 4. og 5. juli gæster Øster Hurup forvandles byen til en cykelfest. Cykelløbets indtog medfører begge dage, at der vil være omkørsler flere steder i og omkring byen. Mariagerfjord Kommune anbefaler, at bilister orienterer sig om de trafikale omkørsler på kommunens hjemmeside, inden de kører ud, og […]

Trafikomlægninger i og omkring Øster Hurup den 4.-5. juli
3. juli 2016
Af Redaktion

Af Klaus Hansen

Når Tv2 på Tour den 4. og 5. juli gæster Øster Hurup forvandles byen til en cykelfest. Cykelløbets indtog medfører begge dage, at der vil være omkørsler flere steder i og omkring byen. Mariagerfjord Kommune anbefaler, at bilister orienterer sig om de trafikale omkørsler på kommunens hjemmeside, inden de kører ud, og desuden følger skiltningen i byen.

Når cykelløbet Tv2 på Tour indtager Øster Hurup den 4.-5. juli 2016, vil det foregå på delvis lukkede ruter. Cykelløbet vil derfor få betydning for afviklingen af trafikken i og omkring Øster Hurup, og bilisterne bedes være opmærksomme på følgende ændringer i trafikken:

4. juli, kl. 11.00 til 15.30:- Kystvejen lukkes for gennemgående trafik mellem Havnepladsen og Gl. Krovej. Der vil være mulighed for passage ca. 15 minutter hver time. – Der vil være omkørselsvejledning i begge retninger mellem Dokkedal og Als

5. juli, kl. 11.00 til 15.30:- Kystvejen lukkes for gennemgående trafik mellem Havnepladsen og Hedegaardevej.- Solbjergvej er spærret fra Kystvejen til Hedegaardevej – Hedegaardevej er afspærret fra Kystvejen mod Solbjergvej – Der vil være omkørselsvejledning i begge retninger mellem Dokkedal og Als

Parkering- Fra nord er der parkering ved idrætshallen og langs boldbanen vest for hallen.- Fra syd er der parkering ved Strandparken og Novopladsen. Ind-, og udkørsel fra Strandparken vil være mulig efter behov.

.

Spirituskørsel og fornærmende udtalelser mod betjente

Læs også: Spirituskørsel og fornærmende udtalelser mod betjente

Tilmeld dig vores nyhedsbrev