Nyheder
Tre årtiers Top-navne til Ambu Open Air
.Igen i år er Ambulancefesten i Hobro lykkes med at hive ikke kun eet men hele tre topnavne til at skyde ambufestlighederne i gang til 2015 udgaven af Ambu Open Air. Hovednavnet bliver 90-ernes største danske rockband Dizzy Mizz Lizzy, som er højaktuelle med en total udsolgt forårsturné. Optakten til Dizzy Mizz Lizzy leveres af […]
.
Igen i år er Ambulancefesten i Hobro lykkes med at hive ikke kun eet men hele tre topnavne til at skyde ambufestlighederne i gang til 2015 udgaven af Ambu Open Air.
Hovednavnet bliver 90-ernes største danske rockband Dizzy Mizz Lizzy, som er højaktuelle med en total udsolgt forårsturné. Optakten til Dizzy Mizz Lizzy leveres af Danseorkestret som netop i 2015 drager på deres 30-års jubilæumstur og dette årtis hotte navn Joey Moe. Meget tyder på at Ambufesten igen har ramt den perfekte timing og billetsalget er i fuld gang til koncerten d. 27. august 2015.
Dizzy Mizz Lizzy 90-ernes mest populære rockband hitter igen med et bragende billetsalg
Salgstallene for Dizzy Mizz Lizzys totalt udsolgte forårsturné taler for sig selv, og da de samtidig lige har været i studiet for at indspille en række nye numre, er det ikke tilfældigt, at en række af de store koncertarrangører i år har satset på at tiltrække netop denne spændende trio til sommerens udendørskoncerter.
Bandets forsanger Tim Christensen, som også er utrolig succesfuld i sin solokarriere, tør godt garantere, at det bliver en fest, når Dizzy Mizz Lizzy drager på sin første turné siden 2010. Med Silverflame, Waterline, Rotator og alle de andre gode gamle, som var soundtrack for en hel generation i 1990erne, samt en håndfuld helt nye sange, fås det næppe bedre, udtaler Ambufestens formand, Jørn Jensen.
Muligheden for at tiltrække netop Dizzy Mizz Lizzy var inspirationen til at se 2015-udgaven af Ambu Open Air som en koncert med topnavne fra hele 3 årtier, hvorfor valget af Danseorkestret og Joey Moe var helt naturlige valg for os, fortsætter formanden.
Danseorkestret på 30-års jubilæumstur
Danseorkestret har haft held med at skrive sange som eksempelvis Regndans og Kom tilbage nu, som siden 80-erne har opnået en helt særlig plads i dansk popmusik-historie. Det fejres i år med Danseorkestrets 30-års jubilæumskoncert rundt i det ganske land og således også til Hobro.
Joey Moe dette årtis stærke repræsentant
Hvis der var et dansk nummer, der var lyden af sommeren 2014, var det Joey Moes Million, der bragede ud af radioerne landet over og de mange lydsystemer på årets festivaler. På trods af at tracket lå nummer 1 på hitlisten i fem uger, har Joey ikke hvilet på laurbærrene, da han også har færdiggjort sit sjette album Joey, der også er hans mest fokuserede til dato. Til turneen i 2015 samler Joey et nyt band, med fokus på den nye organiske pop-lyd. Joey var i efteråret 2014 i øvrigt super TV aktuel i sin rolle som coach for årets vinder af Voice Junior.