.
Af Helle Schiønning
Politiets døgnrapport fortæller her til morgen om to indbrud i Hadsund og et i Visborg.
Virksomheden IBF Beton på Aalborgvej har mellem fredag og mandag haft indbrud. Der er fra tre af firmaets lastbiler stjålet ialt 900 liter dieselolie.
Virksomheden Actulux på Håndværkervej har mellem fredag og mandag fået et vindue opbrudt, og gerningsmanden har stjålet elværktøj og håndværktøj.
En villa på Signalvej i Visborg havde mandag mellem kl. 17 og midnat indbrud. Et vindue er opbrudt, og der er stjålet en Ipad Air, en bærbar PC samt smykker.