.
Af Helle Schiønning
Der figurerer i dag tre villaindbrud på politiets døgnrapport for Mariagerfjord kommune, fortæller politiet.
Mellem mandag og tirsdag er det gået ud over en villa på Jernbanegade i Hadsund, hvor gerningsmanden er kommet ind ved at opbryde et vindue. Huset er gennemrodet, så der er endnu intet overblik over udbyttet.
I samme tidsrum har der været indbrud i en villa på Transbjergholt. Her er opbrudt en dør, huset er gennemrodet, og der er endnu ingen opgørelse over udbytte.
Tirsdag i aftentimerne er der knust en rude i en villa på Fladbjergvej i Mariager her er stjålet smykker, sølvtallerkner og en mobiltelefon.