Nyheder

Tro, håb eller kærlighed? Hos Danske Spil kan du gætte med på den kommende konges valgsprog

I dag afsløres det, hvad Kong Frederik X’s valgsprog bliver, når han på Christiansborg Slotsplads udråbes til konge af Danmark. Der er godt gang i teorierne om, hvad valgsproget bliver, og nu kan man hos Danske Spil selv gætte med på, hvad valgsproget bliver.

Tro, håb eller kærlighed? Hos Danske Spil kan du gætte med på den kommende konges valgsprog
14. januar 2024
Af Redaktion

En række velvalgte ord, som både kendetegner og toneangiver regeringstiden og skal følge kongen resten af livet. Ord af væsentlig betydning. Overvejelserne hos den kommende Kong Frederik X og folkene omkring ham er uden tvivl mange. Skal man vælge Gud, Fædreland eller måske Kærlighed? Eller vil man som frømand inkludere Søens folk?

Hos Danske Spil kan befolkningen gætte med på, hvilke ord, Kong Frederik X’s valgsprog kommer til at indeholde. De seneste 500 år har traditionen været, at monarken vælger et valgsprog, når han eller hun udråbes. Og det sker på søndag, hvor Danske Spils oddssætter, Peter Emmike Rasmussen, kommer til at sidde totalt klinet til tv-skærmen.

Det er meget spændende, hvilke ord, Kong Frederik X vælger til sit valgsprog. Et valgsprog er jo et motto, som kommer til at følge ham al den tid, han er konge. Der er rigtig mange muligheder, og han kan vælge ord, som hans forgængere har brugt, og han kan gå helt nye veje. Vi skriver jo 2024, og sidste gang, der blev offentliggjort et valgsprog, var ved Dronning Margrethes indsættelse i 1972. Det er over fem årtier siden, og sproget har udviklet sig siden da så ord som Fællesskab eller Kærlighed eller måske endda Sammenhold eller Fremtid kan måske godt indgå i et mere nutidigt valgsprog, siger Peter Emmike Rasmussen.

Ingen Gud og Herre
Danske Spils oddssætter hælder til gengæld ikke til, at ord som Gud og Herren kommer til at indgå i valgsproget, selvom hovedparten af regenterne før Kong Frederik X har brugt de ord.

Jeg tror ikke, at hans forbindelse til kirken og troen er så fast, at han lader det indgå direkte i et valgsprog. Det er mere sandsynligt, at han vil fokusere på noget andet og måske lige så samlende, såsom fællesskab, håb eller måske endda sport. Der er nok også et element af, at han er en moderne konge, og at han gerne vil tale til et publikum, som i højere grad kan forbinde sig med emner eller ord, der ligger tæt på deres hverdag og i mindre grad forbindes til noget religiøst, siger Peter Emmike Rasmussen.

Spændingen udløses søndag d. 14. januar, når Kong Frederik X selv siger sit valgsprog, når han udråbes til konge – nøjagtig 52 år efter, at hans mor blev indsat.

De mest sandsynlige ord ifølge Danske Spil

Danmark
For
Folket/s

De mindst sandsynlige ord ifølge Danske Spil

Bevare
Herren/s
Søens folk

Danmark fastholder sin titel som økologisk verdensmester

Læs også: Danmark fastholder sin titel som økologisk verdensmester

Tilmeld dig vores nyhedsbrev