.
Af: Troels Jensen Hadsund
Fredag den 30. september blev der om eftermiddagen holdt en konference i det islandske nationalmuseums konferencesal under temaet Fred, frihed og demokrati. Det skete i anledning af Foreningen Norden Island 100-års jubilæum.
Ordstyrer på konferencen var Bogi Agustsson, som jeg mødte onsdag.
De tre oplægsholdere var:
Kristina Hafoss. Fra Nordisk Råds kontor og tidligere færøsk minister,
Bjorn Bjarnason. Islandsk ekspert i international sikkerhedspolitik og til sidst
Inga Dora Markussen. Formand for Siumut i Nuuk.
Inden paneldeltagerneholdt deres oplæg, bød formand for Foreningen Norden Island Hrannar B. Arnarsson velkommen.
Samme begreber, når det gælder moral og etik
Første oplægsholder var Kristina Hafoss, Færøerne, som fortalte om sine visioner om, at det der tidligere havde dannet barriere for det nordiske samarbejde, fordi ikke alle nordiske lande havde været medlemmer af forskellige internationale sammenslutninger, nu kunne ende med at vise sig som større muligheder for udbytte af nordisk samarbejde.
Som eksempel gav hun, at hvor ikke alle nordiske lande tidligere havde villet være medlemmer af Nato og da et samarbejde derfor ikke var indlysende, så kunne Sveriges og Finlands kommende medlemsskaber af unionen ende med at de nordiske lande kunne have en større gennemslagskraft, fordi de nordiske lande hver for sig var små lande, men hvis vi samarbejder om en fælles kurs og taktik, så ville vi have en meget stor gennemslagskraft, da vi tilsammen er en betydelig region. Hun sagde at hun til temaet havde lyst til at tilføje tryghed.
Hun nævnede også Nordens strategisk vigtige placering. Vi har USA på den ene side, Rusland på den anden side og mange sydeuropæiske lande, som alle har historier med mange indbyrdes krige. Norden har sloges indbyrdes men er nået til en forbrødring. Vi er som søskende, der ikke er enige om alt på alle punkter og sommetider er man mere enige med et land fremfor andre men som udgangspunkt tænker vi ens og har samme begreber, når det gælder moral og etik.
Samarbejde og sikkerhedspolitik
Derefter talte Bjorn Bjarnason om nordisk samarbejde i forhold til sikkerhedspolitik. Talen foregik på islandsk men var omdelt i en dansk oversættelse.
Bjorn Bjarnason opridsede de nordiske landes forsøg på samarbejde om sikkerhedspolitik i midten af 1800-tallet, løfter om samarbejde, brudte løfter pga forskellige interesser hos landene, om de senere tilgange til sikkerhedspolitik efter afslutningen af verdenskrigene og til slut om sammenfald af interesser og om mulighederne for at stå sammen i NATO, nu hvor hele Norden snart er medlemmer af alliancen og hvor et samarbejde mellem de nordiske lande er oplagt og nærmest indlysende.
Mere om Bjorn Bjarnasons tale i en særskilt artikel.
Arktisk Råd
Til sidst talte Inga Dora Markussen, som er halvt grønlandsk og halvt islandsk. Hun er kommunalbestyrelsesmedlem i Grønlands største kommune. Hun talte om Grønlands strategisk vigtige placering i det arktiske område, om landets rolle som permanent medlem af Arktisk Råd. Hun fortalte også at Grønlands forbillede i forhold til uafhængighed er Island og at Grønland er de canadiske inuitters forbillede i samme sag. Alle nordiske lande samt, Canada, USA og Rusland udgør Arktisk Råd.
Hendes holdning var desuden, at der skal ydes en større indsats i forhold til børn og unge. De ønsker flere aktiviteter i deres nærområder. De kan se hvad der foregår ude i verden på internettet. Hvis aktiviteterne ikke kommer til dem, så rejser de ud til aktiviteterne.
Der blev med andre ord fremlagt store visioner og fremsat håb for hvad Foreningen Nordens rolle kan blive i fremtiden, da foreningen er den folkelige opbakning bag det nordiske samarbejde i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd.
