Hobro og omegn
Truppen mod Vejle Boldklub
.AF JACOB MØLLER NIELSEN Efter et par ugers pause ruller bolden igen i denne weekend på DS Arena, og der er lagt op til en sand gyser. Søndag eftermiddag skal Hobro IK spille en af sæsonens vigtigste kamp, når det rød-hvidklædte mandskab fra Vejle Boldklub kommer på besøg i det første af to Superliga Playoff-opgør. […]
.
AF JACOB MØLLER NIELSEN
Efter et par ugers pause ruller bolden igen i denne weekend på DS Arena, og der er lagt op til en sand gyser. Søndag eftermiddag skal Hobro IK spille en af sæsonens vigtigste kamp, når det rød-hvidklædte mandskab fra Vejle Boldklub kommer på besøg i det første af to Superliga Playoff-opgør.
Trods gode præstationer i starten af slutspillet, så er det alligevel et noget slagent Vejle-mandskab, som søndag ankommer til Mariagerfjord. I de seneste tre kampe er det blevet til to nederlag og en uafgjort med en målscore på 3-8 samlet. Dog har Vejle Boldklub i perioder vist lovende takter, så intet er på forhånd afgjort, når de to klubber mødes i en duel om at undgå direkte nedrykning fra Superligaen.
I de to indbyrdes opgør holdene har haft i denne sæson, er det endt med en sejr til begge mandskaber, så meget tyder på en jævnbyrdig affære, når kampen fløjtes i gang på søndag.
Det bliver uden tvivl en uhyre spændende kamp på DS Arena, hvor et godt udgangspunkt skal sikres, inden de to mandskaber igen skal mødes i Vejle i næste uge.
Følgende spillere er udtaget til morgendagens gyser mod Vejle Boldklub.
1. Jesper Rask
3. Jesper Bøge
4. Jacob Tjørnelund
6. Nicholas Gotfredsen
7. Vito Hammershøy-Mistrati
8. Frans Putros
9. Danny Olsen
10. Pål Alexander Kirkevold
11. Emmanuel Sabbi
12. Jonas Brix-Damborg
14. Mikkel Mejlstrup Pedersen
17. Edgar Babayan
18. Christian Cappis
19. Julian Kristoffersen
24. Rasmus Minor
27. Mathias Haarup
28. Mathies Skjellerup
29. Sebastian Grønning
31. Adrian Kappenberger
Forsvarsklippen Yaw Amankwah kommer ikke i aktion i morgen, da han afsoner karantæne. Derudover må cheftræner Peter Sørensen se bort fra Martin Mikkelsen og Alexander Baun, der begge er ukampdygtige. Til gengæld er Frans Putros klar til at spille Superliga-fodbold igen efter flere måneders skadespause. Det er således første gang, at forsvarsspilleren er i kamptruppen i 2019.
Morgendagens kamp mod Vejle Boldklub fløjtes i gang klokken 14.00. Husk at tage din gule trøje på til kampen, så DS Arena bliver så gult som muligt. Vi giver desuden en gratis drikkevare til alle dem, der møder op til kampen iklædt en gul trøje.
Billetter til opgøret kan købes via shop.hikfodbold.dk
Er man forhindret i at bakke mandskabet fra Mariagerfjord op på DS Arena i kampen for overlevelse i Superligaen i morgen, så kan man se kampen på Eurosport 2 med optakt fra klokken 13.15.