Nyheder

Tungvognskontrol: Næsten 100 køretøjer standset i stor kontrol

Næsten 100 køretøjer standset i stor kontrol Tungvognscenter Nord (TCN) ved Nordjyllands Politi afholdt i sidste uge, i samarbejde med flere myndigheder, tungvognskontrol på Østjyske Motorvej og Herningmotorvejen i henholdsvis Østjyllands- og Midt- og Vestjyllands politikredse. Kontrollerne, der foregik hen over dagene 5. – 7. december 2022, foregik på flere rastepladser omkring Østjyske Motorvej og […]

Tungvognskontrol: Næsten 100 køretøjer standset i stor kontrol
12. december 2022
Af Redaktion

Næsten 100 køretøjer standset i stor kontrol

Tungvognscenter Nord (TCN) ved Nordjyllands Politi afholdt i sidste uge, i samarbejde med flere myndigheder, tungvognskontrol på Østjyske Motorvej og Herningmotorvejen i henholdsvis Østjyllands- og Midt- og Vestjyllands politikredse.

Kontrollerne, der foregik hen over dagene 5. – 7. december 2022, foregik på flere rastepladser omkring Østjyske Motorvej og Herningmotorvejen i henholdsvis Aarhus og Herning Kommune, og foruden TCN deltog Færdselsstyrelsen, Fødevarestyrelsen, veterinære myndigheder, Miljøstyrelsen og politiets bremseprøvestand fra Tungvognscenter Øst.

Det oplyser den ansvarlige indsatsen, politikommissær ved Nordjyllands Politi, Claus Kjær-Pedersen.

Kontroltryk nødvendigt
Resultatet af de 3 dages kontrol var, at 98 køretøjet blev standset, og heraf var 42 udenlandske.

Der blev, beretter politikommissæren, optaget rapporter vedr. køre- og hviletidsreglerne, overtrædelse af godsloven, ulovlig cabotage, overlæs samt en del rapporter vedr. fejl og mangler. En del tunge køretøjer blev desuden testet på Tungvognscenter Østs bremserullefelt, hvor der blev konstateret mange fejl på bremser. Herunder fik 2 sættevogne afmonteret nummerpladerne på grund af manglende bremsevirkning, og flere blev indkaldt til kontrolsyn primært på grund af fejl på bremser.

Jeg er meget tilfreds med alles indsats i forbindelse med kontrollen: Der blev, som det fremgår, kontrollet en hel del køretøjer. Resultaterne viser desværre, at et passende kontroltryk på vejnettet er strengt nødvendigt, lyder vurderingen fra Claus Kjær-Pedersen.

Formål er bred kontrol
Han tilføjer, at formålet med en sådan massiv tungvognskontrol med så mange forskellige myndigheder involveret er at kontrollere bredt i forhold til tung- og varevognstrafikken i Danmark.

Kontrollen er målrettet føreren, køretøjerne samt køretøjernes belæsning m.m. Der kontrolleres løn- og ansættelsesforhold, og om førerne har erhvervet og har medbragt de fornødne kørekort, beviser samt tilladelser m.m. i forbindelse med kørslen.

Herudover kontrolleres, om køretøjerne er i lovlig og forsvarlig stand.

Ud over ovenstående resultater af kontrollen så kommer de involverede myndigheders egne kontroller og resultater.

Lider du af paraskavedekatriaphobia? Så er dagen i dag nok ikke din favorit

Læs også: Lider du af paraskavedekatriaphobia? Så er dagen i dag nok ikke din favorit

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

×

Vær med i vores Julekalender og vind præmier

Lider du af paraskavedekatriaphobia? Så er dagen i dag nok ikke din favorit

Læs også: Lider du af paraskavedekatriaphobia? Så er dagen i dag nok ikke din favorit