.
Mandagens TV2 Tour i Øster Hurup endte godt!
Teltet, hvor der var rigget til til grillet gris og øl-sjask, fik borde og stole fyldt op 2 gange, mens musikken spillede, og solen stadig stegte.
I løbet af dagen havde byen periodevis været afspærret for biltrafik, hvilket kun havde givet minimalt bøvlkun ganske få bilister ville ikke rette ind efter hjemmeværnets instrukser, men ved politiets ankomst forstod de pludselig reglerne meget bedre!
Så mandagens forløb kan vinges af med et TJEK!
Tirsdag startede op med masser af kræmmerboder på havnevejen, og ved cykelløbets start kl. 12.30 var byen pakket med folk.
I dag var det børneløb med 13-16 årige, og seniorløb med 17-90 årige, der skulle løbe af stablen. Der skulle køres en tur på 76 kilometer, og seniorgruppen havde Morten Gadegård i spidsen, og Thyra Frank i sidevogn længere nede i rækken.
Borgmester Mogens Jespersen skød løbet i gang, og sendte dermed ca. 200 cykelryttere afsted gennem Øster Hurup, hvor gaderne så igen var afspærret denne gang mellem Havnevejen og Hedegaardsvej.
Ved afspærringen ved Hedegaardsvej kunne bilisterne vælge, om de ville dreje ind på Novopladsen og vente til løbet var slut, eller om de ville vende og søge alternative ruter.
Dette vakte ikke udelukkende jubelen ilter frodig kvinde kommenterede i højlydte vendinger, at nu havde hun lejet et sommerhus i Øster Hurup, og så kunne man f ikke tillade sig at spærre vejen afog så endda uden det havde været annonceret!
En venlig løbsofficials forsøg på at forklare, at der skam havde været annonceret i pressen med korrekt varsel, prellede desværre af på furien, som ikke havde til sinds at lade sig neddysse hun forsvandt vredt artikulerendeuvist hvorhen.
Men hvad synes du om, at hovedgaden i en ferieby bliver afspærret i ca. 2½ time på en skoldhed dag midt i højsæsonen? Er det rimeligt?
Giv os din kommentar der er åbent nederst på siden.