AF Kehlet Journalisten
Midt på sommeren kan man være heldig at støde på ofte meget tykke hugorme. Det er hunner, som snart skal til at føde et kuld unger.
Det er næsten ikke til at forstå, at man for år tilbage næsten pr. automatik slog hugorme ihjel, når man stødte på dem. I dag er hugormen fredet, og der er ikke den store grund til at være bange for dyrene. Ganske vist er det ubehageligt – men kun i meget få tilfælde livsfarligt – at blive bidt af en hugorm, og heldigvis er det meget sjældent, at mennesket får nærkontakt med hugormen. Den vil nemlig helt automatisk søge bort, når mennesker nærmer sig for meget. Der er tale om et sky dyr.
Overrasker man hugormen, vil den indtage forsvarsstilling: Den ruller sig sammen i en spiral med hovedet i midten og følger nøje dine bevægelser.
Den er nu klar til at forsvare sig til alle sider, og den hugger, hvis du provokerer den. Men bare rolig: Hugormens føde er ikke mennesker men derimod firben, mus og andre mindre og lækre sager.
Læs også: