Alarm 112
Tyv rendte med både havemøbler og grill
I weekenden mistede en familie i Valsgård muligheden for at sidde i haven og grille, hvis vejret skulle blive godt nok til det. En ubuden gæst rendte nemlig med både havemøbler og grill. Det skete i perioden lørdag kl. 07.00 – mandag kl. 10.00. – Fra villaens terrasse har man fjernet et rundt bord med […]
I weekenden mistede en familie i Valsgård muligheden for at sidde i haven og grille, hvis vejret skulle blive godt nok til det. En ubuden gæst rendte nemlig med både havemøbler og grill.
Det skete i perioden lørdag kl. 07.00 – mandag kl. 10.00.
– Fra villaens terrasse har man fjernet et rundt bord med fire stole i brunt teaktre. Derudover er der også fjernet en Weber gasgrill med firkantet låg, oplyser politiassistent Hans Henrik Sørensen fra Sagscenteret i Hobro.
– Der er ikke umiddelbart nogle spor, men det er jo ikke lige noget, man tager under armen og stikker af med – det har krævet et køretøj, uddyber han.
Tyvekosterne har en værdi af ca. 4700,-
Hvis nogen har set noget i tidsrummet, kan man melde det ind på telefon 114.