Tyve fanget efter større skrottyveri

4. maj 2017
Tyve fanget efter større skrottyveri

.
Af Helle Schiønning

Ved midnatstid i nat var der ubudne gæster hos virksomheden Unitek på Lupinvej i Hobro.

En bil med to personer blev set stjæle 30-50 kilo aluminiumsskrot, og forsvinde fra pladsen.

En privatperson, som havde overværet hændelsen, eftersatte bilen, mens han samtidigt ledte en patrulje på sporet.

Skrottyvene blev indhentet og standset efter forsøg på at undslippe på motorvej E45.

Det viste sig at være to ikke herboende udlændinge, som nu er sigtet for tyveriet.