Af Carina Kondrup
Nordjyllands Politi har modtaget anmeldelse om indbrud i en landejendom på Roldvej i Rold.
Indbruddet blev opdaget og anmeldt torsdag morgen d. 3, juni kl. 08.36.
Gerningsmændene havde skaffet sig adgang til huset ved at bryde en terrassedør op og har herefter haft adgang til hele huset.
Fra huset er der stjålet sølvtøj, smykker, udenlandske mønter og en Xbox. Nordjyllands Politi kunne ikke oplyse en værdi af de stjålne effekter.
Har du set eller hørt noget mistænkeligt? Så kan Nordjyllands Politi kontaktes på 114.