Alarm 112

Tyveri fra varebil på Jasminvej

Redaktion
Af Redaktion 3. januar 2024

Det forgangne døgn har været rolig i Mariagerfjord-området. Om det skyldes vejret, kunne politikommissær Mikkel Brügmann fra Himmerlands Politi i Hobro ikke sige. Der var dog en enkelt sag at bemærke:

– Der har været et tyveri fra en varebil på Jasminvej i Hobro. Mellem onsdag den 20. december og i går den 2. januar har bilen holdt parkeret. Her har ukendte gerningspersoner brudt døren op ind til varerummet.

Fra bilen, der er en Renault Master, er der stjålet forskelligt batteriværktøj af mærkerne DeWalt og Festool.

Har du oplysninger i sagen, hører politiet gerne fra dig på telefon 114.