Nyheder

U16-1 måtte nøjes med et point mod Jetsmark IF

AF CLAUS STENUM JENSEN U16-1 mødte i dag Jetsmark IK. Sidst de to hold mødtes, endte det med en sejr på 3-0 til Jetsmark. Hobro-drengene var under den nye træner Gökhan Kayas ledelse og startede ud i et højt og aggressivt pres. Det fungerede godt, og stressede Jetsmarks opspil, så der opstod gode situationer foran […]

U16-1 måtte nøjes med et point mod Jetsmark IF
19. september 2016
Af Redaktion

AF CLAUS STENUM JENSEN

U16-1 mødte i dag Jetsmark IK. Sidst de to hold mødtes, endte det med en sejr på 3-0 til Jetsmark.

Hobro-drengene var under den nye træner Gökhan Kayas ledelse og startede ud i et højt og aggressivt pres.

Det fungerede godt, og stressede Jetsmarks opspil, så der opstod gode situationer foran Jetsmark-målet.

Hobro fik tilkendt et frispark 10 meter uden for feltet, og Jonas satte bolden ind fladt i målet til 1-0.

Kort efter et frispark samme sted, men denne gang satte Jonas bolden i modsatte side, men desværre lige ved siden af målet.

Jetsmark fik efterhånden etableret et lille pres, men de blev aldrig rigtig farlige.
Hobro havde en stor chance til at øge føringen, da Øbo rundede sin forsvarspiller og spillede hårdt og fladt ind foran mål, men Dissing kom lidt for sent til at kunne score.

Hobro førte 1-0 ved pausen.

I anden halvleg pressede Jetsmark mere på.
De satte sig godt på kampen, men Hobro-drengene havde godt fat i dem, så der ikke opstod de helt store chancer.

Hobro havde også kontramuligheder, men de blev aldrig spillet helt færdige, så målet der kunne lukke kampen kom ikke.

Som kampen skred frem blev trykket fra Jetsmark hårdere, men det var først fem minutter før tid, at de fik udlignet til 1-1.

Efter et hjørnespark med flere returbolde blev bolden sat i mål via stolpen, selv om Henningsen fik armen på.

Kort før tid var det tæt på endnu et Jetsmark-mål efter endnu et hjørnespark, men bolden blev clearet efter noget klumpspil.

Et fortjent point til drengene efter en god indsats over hele kampen.
De forsøgte under hele kampen at komme frem i et højt pres, og det var med til at holde Jetsmark-spillerne på afstand af Hobro-målet.

Holdets næste kamp er en pokalkamp i tredje runde, hvor Randers Freja fra den bedste række kommer på besøg.
Kampen spilles onsdag den 21. september.

.

Spirituskørsel og fornærmende udtalelser mod betjente

Læs også: Spirituskørsel og fornærmende udtalelser mod betjente

Tilmeld dig vores nyhedsbrev