Nyheder
U16-1 tabte til Viborg FF
AF CLAUS STENUM JENSEN U16-1 spillede efterårssæsonens anden kamp mod Viborg FF.Holdet havde planlagt at spille bolden frem i banen med afleveringer langs jorden. Det lykkedes for det meste rigtigt udmærket. Der hvor holdets planer ikke kunne udføres med samme succes var på den sidste tredjedel af banen, når Viborg FFs bagkæde skulle overspilles. Afleveringer […]
AF CLAUS STENUM JENSEN
U16-1 spillede efterårssæsonens anden kamp mod Viborg FF.
Holdet havde planlagt at spille bolden frem i banen med afleveringer langs jorden. Det lykkedes for det meste rigtigt udmærket.
Der hvor holdets planer ikke kunne udføres med samme succes var på den sidste tredjedel af banen, når Viborg FFs bagkæde skulle overspilles.
Afleveringer og løb passede ofte ikke sammen, og dermed tabte Hobro-drengene for mange bolde midt på banen og blev udsat for mange omstillinger. Det tærede på kræfterne.
Viborg FF bragte sig foran med 0-1 i første halvleg, da deres offensive midtbanemotor tog chancen langt udefra og bolden strøg i mål langs jorden.
0-1 var stillingen ved pausen.
I anden halvleg var billedet det samme, og det var fortjent, da Viborg FF bragte sig foran med 0-2, da en ripost fra Magnus Henningsen i målet blev sparket i mål.
Hobro fik reduceret tre minutter før tid, da Kalle B. blev stoppet i kanten af feltet.
Leorant sparkede bolden sikkert i mål på straffesparket til 1-2.
Desværre var der ikke tid til at søge udligningen.
I anden halvleg var mange af Hobro-spillerne trætte, og det satte sit tydelige præg på spillet.
Næste kamp er ude mod Aalborg Chang søndag den 28. august.
.