Nyheder
Ubesejret hold i AIF Håndbold sikret oprykning
.Af Helle Schiønning AIF Håndbold afdelings Herre og U14 Drenge er indtil videre ubesejrede i deres puljer så der er lidt ekstra at fejre, når det går løs på hjemmebanen i Assens Hallen på søndag d. 12/1. Hele 3 hold har sikret sig klar til oprykning, uanset hvordan dagens kampe går. Der hersker ingen tvivl […]
.
Af Helle Schiønning
AIF Håndbold afdelings Herre og U14 Drenge er indtil videre ubesejrede i deres puljer så der er lidt ekstra at fejre, når det går løs på hjemmebanen i Assens Hallen på søndag d. 12/1.
Hele 3 hold har sikret sig klar til oprykning, uanset hvordan dagens kampe går. Der hersker ingen tvivl om at alle hold går efter sejr. U14 Drenge rykker op i B rækken, Damer rykker op i serie 3, mens Herre rykker op i serie 2.
Fra sæson start, satsede Herrerne på oprykning. Så det er positivt og dejligt, at det har haft effekt, og at det tilmed har smittet af på både Drenge og Damer.
Alle spillere har kæmpet flot, så de alle kan nyde den rus, der lige nu er at finde i klubben. Anstrengelserne i at finde ekstra hal tid og forbedre træningen har vist sig at bære frugt, siger formand Charlotte Brix Christensen, og vi glæder os til søndag, hvor Hallen forhåbentlig vil ose af stemning fra spillerne og tilskuere, der vil have andel i AIF Håndboldafdelings rus.