Alarm 112
Ubuden gæst i garage i Visborg
Natten mellem onsdag og torsdag havde en beboelse på Havnøvej i Visborg ubudent besøg i garagen.
Det oplyser politiassistent Anders Kammer fra Nordjyllands Politi i Hobro og uddyber:
– Hændelsen er sket mellem onsdag kl. 21.00 og torsdag kl. 07.00. En ukendt gerningsperson er kommet ind formentlig gennem et vindue. Der blev ikke fundet nogle opbrudsmærker.
– Der er tale om en fritstående garage ved et parcelhus. Der har været færden i hele garagen, men ikke fundet nogle spor fra personen.
Ved hændelsen blev der stjålet noget forskelligt værktøj. Blandt andet en rundsav af mærket DeWalt, to skruemaskiner af mærket DeWalt, tre batteriopladere, tre batterier, en slagboremaskine af mærket Milwaukee samt en DAB radio og CDer.
Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på telefon 1-1-4.