Alarm 112
Ubuden gæst på Kærvej i Veddum
I løbet af et meget snævert tidsrum i går fik en beboelse i Veddum uinviteret besøg, der tog noget med sig derfra.
På Kærvej i Veddum fik en villa i går ubuden gæst. Det skete i tidsrummet mellem kl. 11.00 og 12.35 – så det har været en hurtig visit.
Det fortæller Politikommissær Mikkel Brügmann fra Himmerlands Politi i Hobro og uddyber:
– Man er som så ofte før kommet ind ved at knuse en rude i en terrassedør. Herfra har man haft adgang til hele villaen.
Ved indbruddet blev der stjålet et spejlreflekskamera.
Har du oplysninger i sagen, hører politiet gerne fra dig på telefon 1-1-4.