Nyheder

Udebanegæster på DS Arena får adventsgaver

.Søndagens udebanegæster kan glæde sig til at blive taget godt imod på DS Arena i Mariagerfjord. I anledning af 1. søndag i advent får de nemlig en goodie bag fyldt med lokale lækkerier og gode argumenter for at flytte til Mariagerfjord. Og for at fejre, at det er gul, det er cool, udloddes der 50 […]

Udebanegæster på DS Arena får adventsgaver
Af Redaktion 28. november 2014

.
Søndagens udebanegæster kan glæde sig til at blive taget godt imod på DS Arena i Mariagerfjord. I anledning af 1. søndag i advent får de nemlig en goodie bag fyldt med lokale lækkerier og gode argumenter for at flytte til Mariagerfjord. Og for at fejre, at det er gul, det er cool, udloddes der 50 grønne guletræer på kampprogrammet.

Da Hobro IK spillede mod FC Midtjylland, stod Mariagerfjords ildsjæle klar til at give udebanefans en goodie bag over skulderen, når de forlod DS Arena. Tasken vakte både stor opsigt og glæde hos gæsterne, og i Mariagerfjord har man derfor valgt at gentage succesen, når Randers FC gæster DS Arena på søndag; denne gang gives tasken som en adventsgave. Og for at fejre gulestemningen i Mariagerfjord, udlodder NOGET for Livet på søndagens kampprogram, 50 guletræer der er købt af støtteforeningen HIKs Venner. Derved støtter altså både vindende udebanefans og hjemmeholdets fans Hobro IKs unikke foreningsånd.

Grund til begejstring
Adventsgaven er tiltænkt som en lille ekstra oplevelse, og skal hjælpe med at fortælle om alle de ting, der kan begejstre i Mariagerfjord. Ud over fodbolden er man nemlig også i Superligaen inden for mange andre områder. Blandt andet inden for rosporten, hvor Hadsund Roklub gang på gang leverer guldvindere, og hvor flere roere derfra, samt OL sølvvinderen Fie Udby fra Hobro, er blevet Danmarksmestre. Hobro Cykelklub fostrer dygtige cykelryttere og i løbet af Tom Ks lange spektakulære karriere, har han været med til at sætte Mariagerfjord på verdenskortet.

Man har også grund til at være begejstret for den økonomiske besparelse, der er at opnå, hvis man flytter fra en større by til Mariagerfjord, samt den helt fantastiske natur og dets muligheder området byder på. Derudover giver kommunens beliggenhed mulighed for at nå hele 1 mio. mennesker og 500.000 arbejdspladser inden for en pendlerafstand på en time, så der er altså masser af gode argumenter at dele ud af.

I goodie bagen var det Især hindbærsnitten fra Bæchs Conditori der var populær hos Midtjyllands fans, så både snitten samt et æble fra Arden Frugt og Grønt er igen kommet i tasken. Derudover finder gæsterne også en brochure med alle de gode argumenter for at flytte til Mariagerfjord, og hvis de vinder på kampprogrammet, har de altså også mulighed for at tage en tilgodeseddel på et guletræ med der fra.

Færgekroen i Hadsund er klar med stemningsfuld påskejazz og frokostbuffet

Læs også: Færgekroen i Hadsund er klar med stemningsfuld påskejazz og frokostbuffet

Advarsel: Falske Fjernvarmebesøg i Hadsund – Fjernvarmeværk advarer borgere mod bedrageri

Læs også: Advarsel: Falske Fjernvarmebesøg i Hadsund – Fjernvarmeværk advarer borgere mod bedrageri

Tilmeld dig vores nyhedsbrev