Nyheder

Udstilling hos Mariagerfjord Golfklub

.Af Bent Roland Nielsen Så har Mariagerfjord golfcenter igen en ny udstilling. Denne gang af den lokale billedkunstner Eva Christensen, Hadsund, som udstiller sine naturinspirerede malerier på Mariagerfjord Golfcenter i november måned. Eva Christensen er mest kendt for sine rolige billeder med Gotlands får, men maler også dramatiske billeder med rovfugle og okser.Naturen og landskabet […]

Udstilling hos Mariagerfjord Golfklub
30. oktober 2014
Af Redaktion

.
Af Bent Roland Nielsen

Så har Mariagerfjord golfcenter igen en ny udstilling.
Denne gang af den lokale billedkunstner Eva Christensen, Hadsund, som udstiller sine naturinspirerede malerier på Mariagerfjord Golfcenter i november måned. Eva Christensen er mest kendt for sine rolige billeder med Gotlands får, men maler også dramatiske billeder med rovfugle og okser.
Naturen og landskabet er inspirationskilde til hendes malerier. Det er især landskabet på Fårö og Gotland i Sverige, hvor familien stammer fra, der danner baggrund for får, fugle og planter. Der er en fred og ro over den uberørte natur, der består af den grå kalksten og sparsomme plantevækst som jeg forsøger at udtrykke i mine billeder siger Eva Christensen..
Ved hjælp af hendes dæmpede farvevalg der mest består af jordfarver i transparante lag og hendes egen maleteknik , hvor hun bruger plastikkort til at male med, dannes et sløret og diffust udtryk i malerierne, en baggrund af noget udefinerligt. Eva Christensen har haft mange udstillinger i bl.a. kunstforeninger, gallerier og kulturhuse. Eksempelvis kan nævnes Uhresalen i Hinnerup med gruppen Art -,Coma som hun er medlem af, galleri Stenseminde i Vadum, Galleri Inuit, Tranum Strandgård, Brønderslev Gymnasiums Påskeudstilling og kunstforeningerne ved CCBR ,Niras og Desmi, ligesom hun har deltaget i Nørhalne Viser Kunst.
Udstillingen er åben for alle interesserede

Ny musical på Mariagerfjord Gymnasium: Det’ løgn!?

Læs også: Ny musical på Mariagerfjord Gymnasium: Det’ løgn!?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev