Af Lone K. Hansen
Galleri Vognporten, Mariager Museum, afholder i 2021 fire udstillinger af kunstnere fra nær og fjern.
Der er tilstræbt en udstilling med meget forskellige, men samtidig, kvalitative udtryk.
Denne fjerde udstilling og dermed sidste i 2021 har ikke et fast emne som de første, men der er lagt op til helt frie fortolkninger af maleriets og keramikkens muligheder.
Udstillingen åbner med en fernisering søndag 26. september kl. 14.
Her kan man møde kunstnerne og få en lille forfriskning.
Og på denne ferniseringsdag fra 14-16 er der 25% på alle billeder og figurer.
Udstillingen varer i øvrigt til søndag 24. oktober, og der er åbent hver dag 12-16, lukket mandage.
Alle er velkomne og der er gratis adgang.
Galleriet er en del af den gamle købmandsgård midt i Mariager og er desværre ikke kørestolsvenlig.
Deltagende kunstnere:
-Maiken Hejnfelt
-Ingelise Serup
-Henning Rask
-Torben Jensen
-Gurli Thomsen Nielsen
-Lone Kjær
-Britta Elhøj Greve
Sagt og skrevet om de enkelte kunstnere og hvad kunstnerne siger om sig selv:
Henning Rask:
Jeg har malet og tegnet så længe jeg husker on and off jeg maler hvad jeg har lyst til jeg lægger mig ikke fast på en stilart men prøver at udforske og fordybe mig i det jeg nu går i gang med inspirationen kan komme alle steder fra årstidernes skiften gadekunst graffiti eller bare ved at se hvad der rører sig omkring dig..
Maiken Hejnfelt:
Jeg arbejder i både akryl og olie samt akvarel. Udtrykket og teknikkerne har gennem årene bevæget sig i både figurative og nonfigurative motiver, som er udviklet fra klassisk-realistiske blomstermotiver og videreudviklet til et moderne sanseligt udtryk udført med både spartler og pensler og hvor moderne teknikker med blandt andet spraymaling er en del af arbejdet.
Britta Elhøj Greve:
Jeg er uddannet indenfor information/kommunikation og har undervist i samarbejde, adfærd og konfliktløsning.
Mit aktive kunstneriske liv begyndte for 20 år siden
Jeg har gennem årene deltaget i forskellige kursusforløb, været knyttet til gallerier, deltaget i mange udstillinger og flere workshops i ind- og udland.
I 2013 udstillede jeg på galleri Thuillier i Paris. En sjov oplevelse i det franske.
Lone Kjær:
Jeg eksperimenterer meget med leret og finder det spændende at få det helt ud til yderkanterne, hvor det er lige ved at vælte eller falde sammen. Ofte får leret lov til at være med til at bestemme hvordan skulpturen kommer til at se ud. Når jeg arbejder på denne måde, er størrelsen på skulpturen det eneste planlagte fra starten. Så kommer resten henad vejen i processen med at bearbejde leret.
Når jeg arbejder med glasuren på min keramik, finder jeg det interessant at glasere i flere lag, så farvernes spil igennem lagene kan ses og derved giver spændende nuancer og udtryk. Jeg arbejder meget med klare blå og grønne farver..