Udvalg tager på besøgsrunde i Hadsund Dagtilbud

8. maj 2021

Indstilling

Af Carina Kondrup

I forbindelse med processen omkring samling af institutionsafdelinger i Hadsund Dagtilbud tager Udvalget for Børn og Familie på besøgsrunde til de nuværende afdelinger.

Direktøren for Velfærd indstiller til Udvalget for Børn og Familie:

1. At udvalget drøfter de umiddelbare indtryk på baggrund af besøgsrunden.

Sagsfremstilling

I forbindelse med processen omkring samling af institutionsafdelingerne i Hadsund Dagtilbud tager Udvalget for Børn og Familie på besøgsrunde til de nuværende afdelinger. Grundet den aktuelle situation med COVID-19 er der alene tale om en rundtur med henblik på at besigtige de fysiske rammer. Besøgsrunden og den efterfølgende udvalgsdrøftelse kan på den måde give input til administrationens videre arbejde med procesoplæg vedrørende indhold og organisering. Denne proces skal således supplere den allerede besluttede foranalyse vedrørende mulige geografiske placeringer og de fysiske forhold.

Besøgsprogrammet ser ud som følger:

Kl. 17.15-17.30 – Lærkereden, Brinken 10, 9560 Hadsund

Kl. 17.35-18.00 – Spiren, Ringvejen 1, 9560 Hadsund og Væksthuset GL. Visborg 21, 9560 Hadsund

Kl. 18.10-18.25 – Regnbuen, Finlandsvej 14, 9560 Hadsund

Kl. 18.30-18.45 – Solstrålen, Nyvangsvej 8, 9560 Hadsund

Kl. 18.50-19.00 – Retur til ordinært udvalgsmøde på Hadsund Rådhus

Hadsund og omegn

Se flere artikler