Mariagerfjord og omegn
Udviklingsplan klar for Havndalområdet
.Pressemeddelelse: EgnsUdvikling Ommersyssel (EUO) er nu klar med en udviklingsplan for Havndalområdet. Planen vil blive offentliggjort på et stormøde på Havndal skole onsdag d. 18. december 2013, hvor alle er velkomne til at deltage der vil blive serveret flæskesteg og hvad dertil hører. Udviklingsplanen har været et halvt år under vejs. I april måned stiftedes […]
.
Pressemeddelelse:
EgnsUdvikling Ommersyssel (EUO) er nu klar med en udviklingsplan for Havndalområdet.
Planen vil blive offentliggjort på et stormøde på Havndal skole onsdag d. 18. december 2013, hvor alle er velkomne til at deltage der vil blive serveret flæskesteg og hvad dertil hører.
Udviklingsplanen har været et halvt år under vejs.
I april måned stiftedes EgnsUdvikling Ommersyssel formelt som en forening og kort tid efter blev det besluttet at ansøge LAG-Randers om at få en udviklingskonsulent tilknyttet i en periode.
EUO sendte nogle forslag til LAG om hvordan foreningen så på mulighederne for at løfte Havndalområdet og LAG fandt at disse tanker var så inspirerende og realistiske at man imødekom ønsket om assistance fra en udviklingskonsulent.
Hen over sommeren og efteråret har der så været afholdt en række møder med henholdsvis borgerne, foreningerne og erhvervslivet i Havndalområdet og der er ved disse møder givet tilsagn om et samarbejde som skal bakke EgnsUdvikling Ommersyssel op i bestræbelserne på at føre udviklingsplanen ud i livet.
Det er således de første frugter af dette samarbejde mellem EgnsUdvikling Ommersyssel, borgerne foreningerne, og erhvervslivet i Havndalområdet og udviklingskonsulent Erik Skovgaard Knudsen fra Randers Kommune som vi nu kan høste i form af en udviklingsplan med en del gode forslag til en blomstrende fremtid for Havndal og omegn.
Denne udviklingsplan vil som nævnt blive præsenteret på et stormøde på Havndal Skole d. 18. december og herefter gælder det om, at borgere, foreninger og erhvervslivet i området i samarbejde får planerne ført ud i livet til gavn for hele området.
Det gælder om at trække på samme hammel så ledes at Havndalområdet kan gå en lys og blomstrende fremtid i møde.