Uge 40 sætter ekstra fokus på ordblindhed

4. oktober 2021

Uge 40 sætter ekstra fokus på ordblindhed

Af Lone K. Hansen

I uge 40, fra den 4.-10. oktober, markeres ordblindhed med den internationale Ordblindeuge. Også i Danmark sættes der ekstra fokus på ordblindhed.

De fleste har hørt om ordblindhed eller kender en, der er ordblind. Men derfra og til at alle forstår, hvad ordblindhed egentlig er for en størrelse, er der stadigvæk et stykke vej.

Viden i samfundet om ordblindhed har stor betydning for de mennesker, der har det tæt inde på livet i deres hverdag. Derfor sætter Netværkslokomotivet, Nota, Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark og European Dyslexia Association sammen spot på ordblindhed med et stort program i Ordblindeugen.

I forbindelse med Ordblindeugen afholdes i flere dele af landet en række arrangementer om ordblindhed. Der er noget for alle. Børn og voksne, forældre og fagpersoner og andre, der ønsker inspiration og viden om de muligheder, der er for ordblinde og mennesker i læse-skrivevanskeligheder.

Du kan finde arrangementerne her: https://www.ordblindeforeningen.dk/event/ordblindeuge-40-2021