Nyheder

Ugens Bolig

Af Klaus Hansen Så er muligheden her for at erhverve et sommerhus, der er 100% i orden, og samtidig med en beliggenhed tæt på byen og badestranden! Sommerhuset er opført i 1976, og herefter løbende renoveret og forbedret, bl.a. er der nyere vinduer og nyere badeværelse. Det er et både spændende og charmerende sommerhus, hvor […]

Ugens Bolig
1. juli 2016
Af Redaktion

Af Klaus Hansen

Så er muligheden her for at erhverve et sommerhus, der er 100% i orden, og samtidig med en beliggenhed tæt på byen og badestranden!

Sommerhuset er opført i 1976, og herefter løbende renoveret og forbedret, bl.a. er der nyere vinduer og nyere badeværelse. Det er et både spændende og charmerende sommerhus, hvor alt fremtræder særdeles velpasset både ude og inde. Her er kort sagt ikke gået på kompromis med hverken kvalitet eller vedligeholdelse! Huset er opført i træ, med decratag og malet i en klassisk flot mørkegrøn farve. Beliggende på en dejlig grund på 804 kvm. Haven er et kapitel for sig selv, og den er dejlig lukket og omkranset af hæk. Foran huset er der en flot tætklippet/trimmet thujahæk, som dækker for terrassen, således man kan sidde uforstyrret her. Bagved huset er der stisystem til brændely og carporten

Kort sagt et rigtig skønt sommerhus, hvor man straks føler sig velkommen og overalt fornemmer hygge og sjæl!

Man gør sin entré i huset via entreen, som ligeledes er fordeling til husets øvrige rum. Her er 2 skønne soveværelser med dobbeltsenge. Køjeværelse med 2 sovepladser – så i alt 6 sovepladser. Nyere badeværelse med gulvvarme, lyse fliser og hvidt skabsarrangement. Hyggelig køkkenafdeling med god skabsplads og delvis i åben forbindelse til den store stue. Stue med brændeovn og udgang til terrassen, der er delvis overdækket, og man kan her nyde de lange sommeraftener i fulde drag.

Endvidere garage på 23 kvm., carport på 20 kvm., og udhus/brændely på 7 kvm. – så her er god plads til bil, cykler, havegrill, plæneklipper, haveredskaber, havemøbler, brænde mv.

SOMMERHUSET ER ALLEREDE TILSLUTTET DET OFFENTLIGE KLOAKNET!

Sommerhuset ligger KUN 400 meter fra byens bedste badestrand, og er samtidig centralt placeret i forhold til selve Øster Hurup by – så her er gåafstand til bl.a. havn, tennisbaner, vandland, indkøbsmuligheder, restauranter og øvrige butikker.

.

Ny folder fra Hadsund Dyrehave

Læs også: Ny folder fra Hadsund Dyrehave

Enden på historien for de strandede både i Mariager Fjord

Læs også: Enden på historien for de strandede både i Mariager Fjord

Tilmeld dig vores nyhedsbrev