Ugens Bolig | Fantastisk lystejendom midt i den skønneste natur

7. september 2018

.AF Klaus Hansen Få minutters kørsel fra Astrup by finder vi denne dejlige og særdeles velpassede lystejendom, harmonisk opført som en tre-længet ejendom med stort stenbelagt terrasseareal på hele gårdpladsen mellem bygningerne. Stuehuset rummer 158 kvm. bolig, mens udbygningerne er på 200 kvm., opført i flotte kampesten. Stuehuset er flot og nænsomt renoveret med hensyntagen…

.
AF Klaus Hansen

Få minutters kørsel fra Astrup by finder vi denne dejlige og særdeles velpassede lystejendom, harmonisk opført som en tre-længet ejendom med stort stenbelagt terrasseareal på hele gårdpladsen mellem bygningerne.

Stuehuset rummer 158 kvm. bolig, mens udbygningerne er på 200 kvm., opført i flotte kampesten.

Stuehuset er flot og nænsomt renoveret med hensyntagen til ejendommens alder, så oprindelse, hygge og sjæl er bevaret. Der er masser af muligheder i både stuehus og udbygninger – fx er der stadig mulighed for evt. at sætte sit eget præg på husets førstesal, mens der med enkle midler kan indrettes hestestald i den gamle staldbygning – kun fantasien sætter grænser!

Stuehuset INDEHOLDER: Entre med god plads til at tage imod sine gæster, og med spindeltrappe til 1. sal. Badeværelse med god plads, især når hele familien skal være færdige på samme tid! Endvidere er der skabs- og bordarrangement samt vaskemaskine. Flot hvidt Aubo køkken fra 2006, som passer perfekt til stilen i huset, med masser af skabs- og bordplads. Hyggelig spiseafdeling med brændeovn. Opholdsstue med pejs, hvilket giver max hygge i vinter halvåret. Værelse/kontor. Bryggers/baggang.
1. sal INDEHOLDER: 4 værelser samt repos/stue samt toilet.

Ejendommen er utrolig naturskønt og højt beliggende på en 2915 kvm. stor grund, med en fantastisk udsigt til sø, skov, marker og dyreliv. Det er i øvrigt muligt at LEJE eller KØBE ekstra jord til ejendommen, hvis drømmen om heste skal realiseres, fx til fold eller ridebane!

Ejendommen opvarmes med pillefyr!

Der er som nævnt få minutters kørsel ind til Astrup by, mens også Hadsund ligger indenfor 10 minutters kørsel. Desuden kan både Hobro, Randers og Aalborgs østlige erhvervs- og vidensområder nåes i løbet af ca. en halv time!

Arden og omegn

Se flere artikler