Af Klaus Hansen
Må vi høfligst anmode om din opmærksomhed, vedrørende den gamle “dame” på 200, som har fødselsdag, netop i dette herrens år 2020.
Der er tale om et pænt og velholdt idyl i Norup.
Ejendommen er beliggende på en god stor grund, der ialt tæller 4942 kvm. / altså knap en tønde land.
Villaen er pudset og overvejende med eternittag. Herpå lagt solceller. Udbygningerne har pandepladetag. Der er smukke trævinduer i ejendommens stuehus, med sprosser og termoglas, hvilket gør at ejendommen får et decideret idyllisk og smukt udseende.
Her er rummeligt både ude og inde.
Ejendommens stuehus INDEHOLDER: Entre med lyst klinkegulv. Badeværelse med opvarmet klinkegulv. Køkken med spiseplads, laminatgulv og udgang til dejlig lukket og overdækket terrasse. Fjernsynsstue med laminatgulv. Opholdsstue med laminatgulv, sofahjørne og spiseplads. Entre / forgang med laminatgulv. Fordelingsgang med klinkegulv. Lille kontor / depot. Soveværelse med plankegulv.
Endvidere indbygget garage. Herudover fyrrum med pillefyr, ved siden af / op til garagen. Hele 2 disponible rum til opbevaring eller hobbyaktiviteter. Godt stort værksted.
I sidefløjen er der udover et ekstra baderum med bruseniche, et godt stort rum til alle bøgerne, et bibliotek om man vil !
Her er gode muligheder for at udvide, udnytte den ekstra plads eller blot omlægge nogle af de gode kvadratmeter, til det man selv syntes behager een.
Ejendommen er som nævnt beliggende i landsbyen Norup, nær både Hadsund og Mariager Fjord, i absolut gåafstand til bl.a. forsamlingshuset, hvor Norup Gymnastik- og Ungdomsforening har til huse samt desuden direkte nabo til Vindblæs Friskole (børnehave, 0-10. klasse), hvor bl.a. Melodi Grand Prix vinderen Emmelie de Forest har haft sin skolegang!
Endvidere beliggende tæt ved Danmarks smukkeste golfbane samt Mariager Fjord. Desuden er der i Norup gode busforbindelser, så det er let at komme til Hadsund og Assens mv. Norup er en ret homogen landsby med ca. 150 husstande, forholdsvis tæt på det hele, fx kun 5 km. til Hadsund, hvor alt i indkøb findes.
Norup havde i øvrigt station på Randers-Hadsund jernbanestrækning fra 1883 til 1969. Stationsbygningen i Norup er bevaret på Norupvej 53. En ca. 8 km lang sti følger banen fra Havndal gennem Norup til Å Mølle ved Mariager Fjord, som ligger kun 2 km fra Norup.
I Norup og omegn er der en meget skøn natur, herunder å-dale og skove med gode muligheder for flotte gå-/løbe-/cykelture mv., bl.a. via den gamle jernbanestrækning. Golfbanen som ligger lige i “baghaven” til Norup er et topmoderne og fuldstændig fantastisk beliggende nyere anlæg, for dem som ønsker sig et sted at udøve en både spændende og oplevelsesrig hobby.